Video : Tipsbladet
Superliga

Munksgaard inden AaB: Kan gøre ondt på dem

Alexander Munksgaard tror på, at FC Midtjylland kan volde AaB store problemer.

I Superligaens første runde havde FC Midtjylland store problemer mod AGF, der lukkede de forsvarende mestre komplet ned, så kampen endte 0-0, men i weekendens kamp mod AaB skal ulvene tilbage på vindersporet.

Alexander Mundsgaard tror på, at FC Midtjylland har den taktiske kapacitet til at gøre livet surt for AaB, som dog også har vist, at de vil være med i kampen.

- Vi har set en del video med dem, og de er et godt spillende hold. De har nogle gode individualister oppe foran, som gør, at vi skal være skarpe og forberedte på, at de gerne vil spille med bolden.

- Men vi har en plan om at stoppe dem tidligt og erobre høje bolde, fordi de vil spille den næsten ligegyldigt hvad, og det gør, at vi kan være farlige på nogle omstillinger. Vi kan køre den ned med vores hurtige angribere. Og så er det klart, at vi har noget fysik og power, der kan gøre ondt på dem, siger Alexander Munksgaard til fcm.dk.

Alexander Munksgaard fik i går forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland.