Video : Tipsbladet
Superliga

Nedlæggelse af Randers FC’s fanklub afblæst

En ny bestyrelse sidder nu klar til at overtage roret i Randers FC Support.

De havde truet med lukning af Randers FC Support, men nu genopstår fanklubben efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde i tirsdags, skriver TV2 Østjylland.

11 ud af 20 fremmødte medlemmer stemte ellers for en nedlæggelse af klubben, fordi de var utilfredse med Randers FC's direktør, Michael Gravgaard, den nye gruppering Nordtribunen og fankoordinatoren Daniel Svane.

Afstemningen viste sig dog senere at være i strid med klubbens vedtægter, og derfor fortsætter fanklubben men med nye folk ved roret i bestyrelsen, som allerede er i gang med at se fremad.

- Jeg har fået et møde i stand med fankoordinator Daniel Svane og direktør Michael Gravgaard. Vi skal have talt om, hvordan vi får et ordentligt samarbejde i gang. Randers FC Support har altid været en familie-supportklub, hvor fodbolden er i centrum, men også det sociale samvær. Vi ser gerne, at der kommer lidt af hyggen tilbage i klubben, fortæller det eneste bestyrelsesmedlem, der er fortsat i den nye bestyrelse, Hans Hjøllund Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Første arbejdsdag for den ny bestyrelses i Randers FC Support er et bestyrelsesmøde på onsdag d. 13 december.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.