Nicolai Boilesen om utilfredsstillende efterår: FCK-DNA'en mangler

Bragt i Tipsbladet 15. december
Man nåede lige at tænke, at så; nu skete det igen for Nicolai Boilesen.

Det var den afsluttende kamp i Europa Leagues gruppespil, hvor FC København hjemme i Parken skulle slå FC Sheriff fra Transnistrien for også at spille europæisk fodbold til foråret.

Da spillerne gik på banen, blev de fra tribunen mødt af hundredevis af papirark med teksten ”SEJR”; som efterfølgende blev krøllet sammen til små snebolde og kylet ned gennem decemberregnen. På banen var Nicolai Boilesen en af de spillere, der udstrålede det samme engagement. Inden kampstart signalerede han med armene, at nu begyndte de 90 minutter, og nu ville han have mere larm fra fansene.

”Vi gør det her sammen,” syntes han at sige. For selvfølgelig var Nicolai Boilesen i startopstillingen. Det har han været gennem hele efteråret, enten på den venstre back-plads, som Ludwig Augustinsson i sommer efterlod, da han rejste til Bremen, eller som stopper eller højre back, hvor han især i begyndelsen af sæsonen vikarierede med sin ro og evner som boldspiller. Godt et år efter ankomsten fra Ajax har Nicolai Boilesen fået den spilletid, han kom hjem efter.

Så derfor var det ildevarslende, da man efter bare syv minutters spil opdagede, at han lå skadet oppe ved Sheriffs felt efter et FCK-frispark i en god position. Indlægget havde retning mod Boilesen, men lige inden, han skulle heade, fik han et skub i ryggen, så det endte med, at både bolden og Sheriff-keeper Zvonimir Mikulics næve ramte han i hovedet. FCK’eren gik i græsset, og mens han fik behandling løb tankerne tilbage til skadeshistorien hos en af dansk fodbolds mest uheldige spillere. Først og fremmest de gentagne muskelproblemer, der ødelagde hele sæsoner i Ajax, men også knæskaden mod PSG i 2014, eller da Daniel Agger samme år smadrede en bold i hovedet på venstrebacken, så han fik hjernerystelse i en landskamp.

Så slemt gik det ikke denne gang. Nicolai Boilesen var groggy i et minuts tid, men der var ikke sket noget alvorligt, og da han havde sundet sig og fået vejret, var han klar til at spille videre. Han indtog igen sin plads i venstresiden; ikke som den klassiske FCK-back, der kommer i overlap og slår indlæg, men som en spillende kant, der ofte søger afleveringen ind eller frem i banen. Og så var Boilesen en leder på en vigtig aften. Da Ziguy Badibanga efter 78 minutter kunne have reduceret til 1-2 på straffespark og bragt fornyet spænding ind i puljen, ramte han stolpen, hvorefter Michael Lüftner råbte af synderen og gav ham et skub i ryggen. Hurtigt var Boilesen henne ved tjekken for at fortælle ham, at han skulle holde sig væk.

”Jeg sagde til ham, at det skulle han ikke gøre igen. For det første er det usportsligt. Michael havde en masse adrenalin i kroppen, men selvfølgelig var det ikke okay, at han skubbede til ham, der lige havde brændt et straffespark – også fordi jeg ikke ville have, han skulle få et gult kort, eller dommeren skulle dømme et eller andet latterligt. Så jeg huskede ham på, at han skulle tage det roligt, trække vejret og fokusere på den næste bold,” fortæller Boilesen, da Tipsbladet træffer ham dagen efter en af sæsonens mest vellykkede kampe.

Bedste sæson i tre år
For missionen lykkedes. Michael Lüftner holdt sig i skindet kampen ud, og FC København vandt 2-0 og gik videre til forårets kampe i Europa League. Og Nicolai Boilesen spillede alle 90 minutter, som han har gjort så mange gange dette efterår. I alt har han ved vinterpausen spillet 24 kampe for FC København i alle turneringer, og dermed er det allerede hans mest succesfulde sæson siden 2014-15. Dengang spillede han 30 gange for Ajax, karrierens travleste år, og holder han sig skadesfri til foråret, slår han nemt sin egen rekord.

”Det er superdejligt, og det er jeg glad for. Jeg har følt mig godt tilpas. Jeg er godt tilfreds med efteråret, hvad angår spilminutter. Det er derfor, jeg er fodboldspiller, det er for at spille kampe. Jo flere kampe man spiller, desto stærkere bliver man også. Kroppen føler sig bedre og bedre tilpas, og man restituerer bedre. Det er derfor, man taler om kampform. Man kan træne nok så meget, men hvis man ikke spiller kontinuerligt, er det ikke det samme,” siger Boilesen.

Der har været forskrækkelser undervejs. I FC København troede man, at han brækkede brystbenet mod Hobro i slutningen af juli, men det viste sig kun at være trykket, så han var ude en uge i stedet for den spåede måned. Og mod Horsens i slutningen af oktober måtte han udgå i første halvleg på grund af en skade i baglåret, men selv om han frygtede, det ville koste resten af efteråret, helede skaden hurtigt, og han måtte kun undvære tre kampe.

”Lige i den situation var jeg forbandet over, at det skete. Jeg synes, det gik godt, og jeg havde ikke nogen indikationer på andet. Men jeg kom ud i en sprint, hvor jeg kom til at tage et for langt træk samtidig med, at jeg skulle sparke bolden væk. Det vrid, jeg lavede i kroppen, samtidig med, at jeg stod på det ene ben, blev for meget. Det kunne være sket for alle, men det skete for mig. Normalt tager det fire til seks uger, hvis man får en slem skade i baglåret. Det passer meget godt med, at det alligevel ville være juletid. Men heldigvis var det ikke så slemt, og så var der en landsholdspause, så jeg ikke missede for mange kampe,” siger Boilesen.

FC København har tabt fire ud af fem Superliga-kampe, som Nicolai Boilesen ikke har deltaget i – dog også tre, hvor han har været med. Men på et nyt og meget internationalt FCK-hold er backen en af de spillere, der har taget ansvar som leder.

”Jeg kommer med en vis erfaring. Måske er jeg kun 25 år, men jeg har alligevel været syv år i udlandet, og jeg har prøvet en del i medgang og modgang. Det kommer naturligt for mig. Man kan være en leder på mange forskellige måder, og man skal ikke påtage sig en rolle, som man ikke har. Så vil det bare fremstå falskt i min optik. Men selvfølgelig skal man tage ansvar, hvis man mener, man har noget, man kan lære fra sig. Så længe det bliver autentisk, skal budskabet nok blive bedre. Jeg gør det på min måde, og jeg synes, jeg prøver at tage ansvar på og uden for banen.”

Nu er der vinterpause, og Nicolai Boilesen kan kigge tilbage på en halvsæson, hvor han har spillet mange kampe og udviklet sin rolle på holdet. Men resultaterne har langt fra været gode.

”Fysisk har jeg det egentlig godt. Mentalt har det været hårdt, fordi det er gået, som det er gået. Vi havde haft et andet overskud, hvis vi lå nummer ét, og alt var gået perfekt. Selvfølgelig er det dejligt med et lille break, for vi har spillet mange kampe. Vi har spillet siden juni. Vi havde preseason i Østrig, hvor vi spillede tre kampe, og så skulle vi direkte i gang med Champions League-kvalifikationen. Siden har vi spillet tre kampe om ugen, så det har været et halvt år med tryk på. Når det samtidig er gået, som det er gået, er det en stressfaktor og hårdt for krop og sjæl.”

Værste sæson i 18 år
FC København overvintrer på en sjetteplads i Superligaen, 18 point efter FC Midtjylland og á point med AaB på syvendepladsen. Dårligere har hovedstadsklubben ikke ligget ved juletid siden ottendepladsen i 1999-00.

Til gengæld er det gået fint i Europa, hvor københavnerne ganske vist ikke kom i Champions League, men gik gennem Europa League-puljen med kun tre indkasserede mål i seks kampe – og ingen i Parken. To af dem lavede Jefferson Farfán i den sværeste kamp, ude mod Lokomotiv Moskva. Det blev aldrig sprudlende, hvilket 0-0 i de to første kampe også varslede om, men FC København gik videre, og der var ingen af de sammenbrud eller nederlag mod på papiret svagere modstandere, som Superligaen har budt på.

”Da vi i starten af sæsonen spillede Champions League-kvalifikation, led vi meget under at spille tre kampe om ugen med et nyt hold, der ikke var vant til at spille i Europa. Vi havde nogle lange ture samtidig med, at vi skulle præstere i ligaen. Især de første fem kampe i ligaen underpræsterede vi kraftigt. Jeg synes, vi har tabt nogle kampe, hvor det har været ufortjent, men vi har også tabt kampe, hvor vi må lægge os fladt ned og sige, at niveauet har været uacceptabelt. Lyngby ude, SønderjyskE og Nordsjælland hjemme er dem, der stikker mest ud. Hvorfor vi gør det godt i Europa, kan jeg ikke svare på. Kunne jeg det, havde vi taget svaret med over i ligaen.”

Et af de store problemer for FC København har været, at tilløb til gode stimer brat er blevet afbrudt af skuffelser. Det lignede et vendepunkt, da nyindkøbene Zeca og Denis Vavros debutkamp mod FC Midtjylland sluttede med en 4-3-sejr, hvorefter mestrene slog Helsingør og Silkeborg med to gange 4-0. Men så kom nederlaget på 3-1 i Lyngby. Og da FCK efter Superliga-historiens første nederlag i Haderslev svarede igen med 5-1 hjemme over Lyngby, gik der ikke mere end en uge, inden FC Nordsjælland kom på besøg i Parken og vandt 3-1.

”Vi leder selv efter svarene. Der er bare et kæmpe gab, og vi har ikke kunnet finde løsningen på, hvorfor det kommer. Det burde være sådan, at når man præsterer to-tre gode kampe i træk, kan man normalt i FCK køre videre derfra, men det har vi ikke gjort endnu, og det kan have mange årsager – formdyk, skader, nye spillere, ny kultur med mange udenlandske spillere, mange bærende spillere med FCK-dna væk. Jeg synes ikke, man kan pege på én ting, der er grunden. Det er et miks af mange ting, der desværre kulminerer i en meget ustabil efterårssæson.”

”Når det kører for os, synes jeg, vi har det højeste topniveau i Danmark. Vi er ikke et dårligt hold. Men ligaen lyver ikke. Der er nogle, der snakker om ”League of Justice”, men det kalder vi det ikke her. Vi har simpelthen ikke været gode nok i ligaen. Det må vi bare lægge os fladt ned og indrømme.”
Foråret skal være bedre

Når det går godt for FC København, laver holdet mange mål – alene i Parken har FCK fem gange scoret fire mål eller flere. Men i de kampe, hvor spillet ikke flyder, ligner holdet ikke selv, mener Nicolai Boilesen.

”FCK-dnaen mangler i den forstand, at sammenhængen mellem kæderne og kompaktheden, som FCK har stået for i meget lang tid, er væk. Den har tidligere gjort, at man har kunnet modstå rigtigt dygtige hold i Europa, fordi der lige præcis er de der 8-12 meter mellem hver spiller, og alle løber i samlet flok i presset på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt. Der kan man godt mærke, at vi er mange nye spillere. Vi kommer fra mange forskellige kulturer, og vi er vandt til at spille på mange forskellige måder. Det tager bare tid. Men hvorfor det så har kunnet fungere i Europa og ikke i ligaen, ja, der må jeg ligne et stort spørgsmålstegn,” siger forsvareren, der ikke mener, at længere forberedelsestid og mere fokus på Europa League har gjort forskellen.

”Vi har haft mest fokus på Superligaen, for vi har vidst, at det er der, vi ikke har præsteret. Men for eksempel spiller vi torsdag aften klokken 9 i Moskva, og så skal vi spille søndag eftermiddag, hvor det andet hold har haft fri en hel uge og kunnet forberede sig på os. Vi kommer hjem klokken 4 fredag morgen og sover dårligt, skal op og træne fredag eftermiddag, man er helt smadret, og så skal man være på igen om lørdagen, og så er der kamp søndag. Det skal ikke være nogen undskyldning, for det er jo hårdt, men det er noget, man har været vant til i FCK, og det har de spillere, der har spillet her, også været. Det tager tid for folk at vænne sig til.”

Hvordan den tilvænning går, finder vi først ud af til forårssæsonen, for nu er FC København gået på ferie sammen med resten af de danske klubber. Om halvanden måned begynder det hele igen, først med en pokalkamp mod Brøndby den 4. februar, en uge senere begynder Superligaen, og dernæst venter Atlético Madrid i Europa League. Nicolai Boilesen vil i den kommende halvsæson udvikle sit spil, så både han og FC København bliver bedre.

”Jeg vil gerne først og fremmest bygge videre på, at vi skal lukke ned defensivt. Det har været et stort problem i denne sæson. Det er jeg også en del af, og det skal vi som hold blive bedre til, og jeg skal personligt tage et ansvar på mig for, at vi skal lukke af bagtil og være mere stabile i de defensive præstationer.”

”Offensivt skal jeg komme mere med frem i nogle situationer. Jeg er ikke en typisk back, der sprinter op langs linjen og kommer i hovedløse overlap. Jeg er lidt mere den type, der... Jeg vil ikke kalde det playmaker, det lyder lige arrogant nok, men jeg er typen, der sætter spillet fra min side og kommer med frem i de situationer, hvor det er gavnligt. Enten kan vi komme i en to-mod-én-situation, eller også kan jeg trække en mand, så vores kant kan komme fri. Flere mål og flere assists ville være dejligt, men jeg er forsvarsspiller, og min førsteprioritet er, at vi defensivt får lukket af. Det skal jeg også være en stor del af,” siger Nicolai Boilesen oven på en halvsæson, der var tilfredsstillende for ham – men utilfredsstillende for ham og holdet. 

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.