Video : Tipsbladet
Superliga

Nørgaard: Har fået den ene røvfuld efter den anden i Aalborg

Brøndbys Christian Nørgaard er meget tilfreds med starten på foråret, men ved også godt, at der venter et par svære udekampe mere i den nærmeste fremtid.

Sidste søndags sejr over Lyngby var ventet og givet, men det var stadig en kamp, som Brøndby-spillerne var meget glade for at vinde, for de havde alt at tabe mod et hårdt ramt mandskab efter en uge, hvor der længe var tvivl om, kampen ville blive spillet eller ej.

Men det blev den, til den gamle Lyngby-spiller Christian Nørgaards store glæde, og den blev vundet, så nu har Brøndby åbnet forårsdelen af sæsonen med to sejre.

- Der er en rigtig god stemning, og det er virkelig fedt at være herude. Vi kunne ikke få en meget bedre start end den, vi fik inde i Parken. Selv om det ikke var en ligakamp, så kom vi godt i gang, og så mod FCK som vi vidste havde så meget at spille for i den turnering. Det var rigtig fedt at gå ind og vinde den kamp.

- Så det har været en god start, men nu kommer der også en hel del svære kampe, på udebane mod AaB og FC Midtjylland i de næste tre kampe, siger Nørgaard om et program, der også indeholder en hjemmekamp mod Helsingør i det forløb.

Og Aalborg har været et svært sted at besøge for den 23-årige midtbanemand, der blandt andet har tabt 4-1 oppe ved Limfjorden, mens AaB i Jannik Pohl har en hurtigløber, der kan finde rum bag Brøndbys høje bagkæde, og i Kasper Kusk har fået en tilgang, der viste stor spillelyst og kvalitet trods nederlaget i Silkeborg.

- Ja, Kusk er en god boldspiller, der er kommet hjem i nogle rammer, som han kender. Og Aalborg er bare et svært sted at spille. Jeg tror kun, at jeg har spillet én god kamp deroppe, og det var sidste gang, hvor vi vandt 1-0. Ellers har vi fået den ene røvfuld efter den anden, det har virkelig været et svært sted.

- Men vi har kun spillet deroppe en gang, siden Zorniger er kommet til, og der vandt vi, så det skulle vi meget gerne se, om vi ikke kunne gøre igen, siger Christian Nørgaard til Tipsbladet om søndagens sene kamp.

Men hvorfor var det både rørende og fyldt af minder at spille kampen mod Lyngby, og hvor ser Christian Nørgaard egentlig sig selv i kampen om en plads i Åge Hareides VM-trup midt i en sæson, hvor han i klub-regi har været med til at besejre landsholdets faste 6'er William Kvist tre gange?

Læs mere: Tipsbladet er på gaden igen, blandt andet med en snak om VM-mulighederne med Brøndbys Christian Nørgaard. Køb Ekstra Bladet fredag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Kronik om fodbold og integration af De Radikales formand Morten Østergaard
- Stor gennemgang af Superligaens januartransfervindue
- Interview med den tidligere FCK-stjerne og nuværende Besiktas-viceanfører Atiba Hutchinson
- VM-land: Kroatien
- Fortællingen om en rivalisering på tværs af landegrænser, Chelsea mod FC Barcelona
- Carlsens Corner
- Spansk klumme
- Spiltips
- Resultater


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.