Video : Tipsbladet
Superliga

Ny AaB-træner? Bookmakere har lukket for spil på FCM-assistent

Hvem skal være ny AaB-træner? Spillefugle mener, det bliver FC Midtjylland-assistent Brian Priske.

Han er tidligere AaB-spiller og har god erfaring fra assistentroller i både FC Midtjylland, hvor han aktuelt er ansat, og FC København, og står det til spillefugle rundt omkring er det Brian Priske, der bliver præsenteret som ny AaB-træner.

Tidligere træner Morten Wieghorst blev fyret i sidste uge, og derfor er sportsdirektør Allan Gaarde på jagt efter en ny cheftræner.

Og spørger man hos bookmakerne er der ingen tvivl om, hvem der er favoirt.

Odds på Brian Priske er faldet og faldet og faldet. Hos Danske Spil fortæller odssansvarlig Peter Emmike Rasmussen til Nordjyske, at oddset på Priske startede i 15 gange pengene igen, faldt til odds tre, inden man nu helt har valgt at lukke for spil.

Også hos Unibet har man oplevet et stort fald i oddset. Per Marxen, der er pressechef, fortæller til B.T., at folk bare bliver ved og ved med at spille på Brian Priske, og derfor er oddset faldet fra odds syv, som det startede i, til nu at være i odds 1,35. Dermed er Brian Priske storfavorit hos Unibet foran Jon Dahl Tomasson, landsholdets assistent.

Avisen B.T. har også talt med sportsdirektør i AaB Allan Gaarde, og her var meldingen "ingen kommentar".