Video : Tipsbladet
Superliga

Ny AGF-angriber: Det virker pissespændende

AGFs nye angriber er begejstret over sit skifte til det aarhusianske. Her vil han gentage sine succeser fra norsk fodbold.

Fredag kunne AGF præsentere en ny angriber i klubben. Patrick Mortensen er blevet hentet i norske Sarpsborg 08, og den 29-årige angriber, der lavede 47 mål i 119 kampe for Sarpsborg, er blevet udstyret med en fireårig kontrakt i klubben. 

Mortensen kommer fra et efterår, hvor Sarpsborg har udlevet et europæisk eventyr med deltagelse i Europa Leagues gruppespil. AGFs nye angriber vil tage succesoplevelserne fra Norge med til AGF. 

- På en måde har jeg en ambition og et håb om, at vi her kan gentage den historie, der var i Sarpsborg. Da jeg kom dertil, kæmpede de hårdt i bunden af rækken og siden da er det kun gået én vej. Jeg drømmer om, at det også skal gå sådan her. Der er gang i noget her, der virker pissespændende. Det er en god trup, der har været mange gode tilføjelser og der er en virkelig fed træner, som jeg ser frem til at få, siger Patrick Mortensen til Aarhus Stiftstidende

Patrick Mortensen har tidligere tørnet ud for Lyngby i Danmark.