Video : Tipsbladet
Superliga

Ny AGF-angriber kan debutere mod FC Midtjylland

Nicklas Helenius er for første gang med i truppen, når AGF søndag møder FC Midtjylland.

AGF skal søndag forsøge at tage sæsonens første sejr, når FC Midtjylland lægger vejen forbi 'Smilets By'. Aarhusianerne står noteret for et enkelt point efter to kampe, mens midtjyderne har gjort rent bord indtil videre. 

Hjemmeholdet har udtaget truppen til søndagens opgør, og her er der en enkelt ændring i forhold til den trup, der drog til Parken i sidste runde. 

Nyindkøbet Alex Gersbach glider nemlig ud af truppen og bliver erstattet af et andet nyindkøb, angriberen Nicklas Helenius. Den tidligere AaB- og OB-angriber kan dermed debutere mod FCM. 

David Nielsen har udtaget følgende spillere til opgøret, der fløjtes i gang klokken 16.00.  

Óscar Whalley
Niklas Backman
Frederik Tingager
Nicolai Poulsen
Jakob Ankersen
Mustafa Amini
Patrick Mortensen
Tobias Sana
Alexander Munksgaard
Nicklas Helenius
Casper Højer Nielsen
Jón Thorsteinsson
Jesper Juelsgård
Mustapha Bundu
Zach Duncan
Bror Blume
William Eskelinen
Alexander Ammitzbøll