Video : Tipsbladet
Superliga

Ny Esbjerg-kant klar til Superliga-debut mod OB

Adnane Tighadouini kan spille sin første kamp i den danske liga, efter han er blevet lejet ud til Esbjerg fB. Holdet mangler dog fortsat tre forsvarsspillere.

Som med de fleste andre ting i livet kan man anskue Esbjerg fB's optakt til kampen mod OB i morgen på mere end én måde. Den positive først:

Adnane Tighadouini har fået knap to ugers træning med sit nye hold og en enkelt pokalindskiftning i benene, og han er nu klar til at debutere i Superligaen. Derudover er Rafael van der Vaart med, efter han sad over mod Hørsholm Usserød i Sydbank Pokalen. Også Emmanuel Oti Essigba er tilbage i kamptruppen.

Så den negative vinkel: Oprykkerne mangler fortsat tre forsvarsspillere, som døjer med skader. Både nytilkomne Kristian Riis, Nikolaj Hagelskjær og Daniel Anyembe sidder ude, og de to sidstnævnte er endda de to førstevalg til højre back, hvorfor cheftræner John Lammers igen må ty til tredjevalget, Jeppe Brinch, der naturligt er midtstopper.

Hagelskjær forventes ifølge klubben tilbage om én uge, mens Riis skulle være klar om to-tre. Der er længere udsigter for Anyembe.

Hele truppen til kampen mod OB ser ud som følger.

1. Jonas Jensen
16. Jeppe Højbjerg
4. Agus Garcia
5. Markus Halsti
6. Lasha Parunashvili
7. Joni Kauko
8. Rodolph Austin
9. Adrian Petre
10. Rafael van der Vaart
11. Adnane Tighadouini
14. Jesper Lauridsen
17. Emmanuel Oti Essigba
21. Mark Brink
22. Brent McGrath
23. Yuri Yakovenko
25. Jeppe Brinch
26. Mathias Kristensen
38. Jacob Lungi Sørensen