Ny FCK-målmand: Vi er mennesker og laver fejl
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
Superliga

Ny FCK-målmand: Vi er mennesker og laver fejl

Laszlo Köteles forsøger ikke at spekulere videre over, at han lavede grusomme fejl i sin debut for FC København.

Da Robin Olsen blev skadet, hentede FC København veteranen Laszlo Köteles ind som reservemålmand. Stephan Andersen blev dog skadet lige med det samme, og så var Köteles at finde på banen mod FC Helsingør bare en uge efter ankomst.

Godt nok vandt FC København 4-3, men det var ikke de mest opløftende takter, som Köteles viste. Særligt målet til 1-1 så uheldigt ud, da han simpelthen ikke kunne holde et simpelt indlæg i hænderne. Droppet påvirker ham dog ikke.

- Jeg tænkte ikke så meget. Videre til næste bold. Det er ikke den første fejl, som jeg laver, og næppe heller den sidste. Vi er mennesker, og vi laver fejl. I sådan en situation er det vigtigste at fortsætte med at klø på, siger Laszlo Köteles til TV3 Sport.

FC København forventer at have Stephan Andersen tilbage i næste weekend mod Silkeborg IF.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.