Video : Tipsbladet
Superliga

Ny Horsens-målmand næppe på Joronen-niveau: Mindre kan også gøre det

Man skal passe på med at forvente, at AC Horsens henter en erstatning for Jesse Joronen, der er lige så god, men det behøver han heller ikke, siger manager Bo Henriksen.

AC Horsens står i en gunstig situation. For ganske vist skal manager Bo Henriksen finde en erstatning for sin førstemålmand, men han har et halvt år til at identificere den rigtige. Eller så har han omkring en måneds tid, men så får målmanden en halvsæson til at vænne sig til forholdene, mens han står i skyggen af Jesse Joronen.

For sidstnænvte forlader først Horsens til sommer, når han skifter til FC København, og selv om der er lang tid til, er Henriksen og co. allerede i gang med at lede efter arvtageren. Han erkender dog, at det kan være svært at finde en mand i Joronen-klassen.

Målmandstræner Peder Hansen fandt den finske keeper, da han gennemså en masse video i sommer, og spørgsmålet er nu, om han kan ramme jackpot igen.

- Det vil være at sætte Peder Hansen under et gevaldigt pres, hvis vi forventede, at han kunne finde en ny på samme niveau, men mindre kan også gøre det, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Her åbner manageren samtidig op for, at Horsens henter en målmand allerede i januar, således at han har god tid til at lære klubbens kultur og spillestil at kende, inden han skal stå med det primære ansvar for målet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.