Video : Tipsbladet
Superliga

Ny Horsens-stopper: Mit mål er at blive fast mandag

Malte Kiilerich vil bide sig fast på Superligamandskabet, selvom det ikke bliver let.

AC Horsens har denne sommer hentet den 23-årige forsvarsspiller Malte Kiilerich i Hvidovre, hvor han i den forgangne sæson spillede 1. division. Selvom det er et skridt op for stopperen, så er målet at bide sig fast på Horsens-holdet.

- Mit mål er at blive fast mand på holdet i AC Horsens, men jeg ved, at der kommer nye spillere til, og nogle af dem spiller sikkert samme plads som mig, siger han til Horsens Folkeblad.

Bo Henriksens mandskab var i en periode i foråret hårdt presset af manglende resultater, men det var ikke noget, Kiilerich, som skrev kontrakt i vinter, for alvor bed mærke i.

- Jeg skrev kontrakt med AC Horsens i vinter, og jeg hæftede mig ikke ved AC Horsens’ dårlige kampe i foråret, fordi Hvidovre og Horsens altid spillede samtidig, fortsætter han.

Malte Kiilerich er fra Amager, men han har fået en del af sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, hvor han gik på akademiet fra 2012 til 2015, inden han skiftede til Brønshøj og videre til Hvidovre.