AGF og Hobro mødte mandag aften hinanden i en direkte kamp om førstepladsen i gruppespillets pulje 1 på Ceres Park i Århus.
Begge hold gik dog meget forsigtigt til værks og ingen af de to hold formåede for alvor at skabe de store muligheder i første halvleg.
I det sidste kvarter fik gæsterne dog etableret et pres på AGF. Edgar Babayan noterede sig for første halvlegs bedste mulighed, da han sparkede bolden snært forbi mål efter flot Hobro-spil.
Efter pausen havde Hobro også det første gode forsøg, da Frans Dhia Putros sparkede et frispark tæt over mål.
Kampen udviklede sig igen til en meget taktisk affære, hvor ingen af de to hold for alvor turde satse, men med lidt over 20 minutter igen var Hobro tæt på ved en omstilling.
AGF lærte dog ikke af advarslen, og få minutter senere blev Pål Alexander Kirkevold sendt af sted i en kontra. Pierre Kanstrup kunne ikke nå angriberen, der fra venstre side sparkede bolden køligt ned i højre målhjørne og dermed scorede sit 18. Superligamål i denne sæson. Målet sender dermed også nordmanden alene op på toppen af topscorerlisten.
I de sidste ti minutter fik AGF etableret et pres på gæsterne, og med seks minutter igen fik Kasper Junker kampens bedste AGF-chance, da han afsluttede tæt under mål. Jesper Rask afværgede dog forsøget med en fodparade.
Dermed endte opgøret med en 1-0-sejr til Hobro IK, der også ser ud til at tage førstepladsen i pulje 1.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.