• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

OB-anfører slipper for strafpoint: Advarsel trækkes tilbage

Janus Drachmann blev fejlagtigt tilkendt en advarsel mod SønderjyskE, hvilket OB apellerede. Det har klubben fået medhold i, så anførerens strafpoint trækkes tilbage.

Af Anders Dehn

Janus Drachmann var meget i vælten, da OB spillede 0-0 mod SønderjyskE i den seneste Superliga-runde. I kampens begyndelse burde Mart Lieder formentlig have haft et rødt kort for sin tackling på OB-anføreren, senere fik Johan Absalonsen sit andet gule kort efter en duel med Drachmann, og i overtiden var det så Drachmanns tur til at få det gule kort.

Det var dog en fejl, har dommer Sandi Putros og Fodboldens Disciplinærinstans i fællesskab besluttet, efter OB apellerede kendelsen. Derfor har sidstnævnte fjernet advarslen ud for Janus Drachmanss navn.

Læs også: OB-anfører om dommerfejl: Man er sindssygt bitter

- Fodboldens Disciplinærinstans har sammen med dommer Sandi Putros kigget på klagen og videomaterialet og giver OB ret i, at advarslen ikke skulle være faldet, skriver OB på sin hjemmeside.

Det betyder også, at de strafpoint, som Drachmann indkasserede, bortfalder.

Hvis nogen var mere i vælten end OB-anføreren i kampen, var det førnævnte dommer Putros. Han underkendte et OB-mål for offside i slutminutterne, og efterfølgende kunne hele stadion se på storskærmen, at det var en fejl.

- Det er jo følelser. Men det er unfair overfor dommerteamet, at vi andre får den på storskærmen. Jeg ved, de dømmer efter bedste intention, men man er sindssygt bitter, når man ser den på storskærmen. Og man kan sige, at det er unfair overfor dommeren, men man kunne måske også kræve lidt mere, og at de ser angriberens vej i stedet for, sagdeJanus Drachmann efter kampen.

Se interviewet med ham i videoen i toppen af artiklen.

Superliga

OB-stopper: AGF var kyniske

Marco Lund vil ikke diskutere fortjent og ufortjent efter et OB-nederlag til AGF. Stopperen var tilfreds med spillet,...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udebane. Hvordan går det mandag aften?

Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

Esbjerg-spillerne får første chance for revanchere sig, efter John Lammers stoppede som cheftræner i mandags. Brøndby skal forsøge at bygge videre på sejren over FC Nordsjælland i Niels Frederiksen...