Video : Tipsbladet
Superliga

OB-back opsat på revanche over AaB

Oliver Lund håber på at kunne revanchere sig over for AAB i aftenens kamp, og forventer samtidig en OB-hold, der er klar fra start.

I aften klokken 19 støder OB og AAB sammen på Nature Energy Park i OB's sidste hjemmekamp inden årsskiftet. 

Sidste gang de to hold mødtes var den 18. oktober i år, og her blev det til en 1-0-sejr til aalborgenserne. Derfor er OB-mandskabet da også ekstra tændt, forud for aftenens opgør, siger Oliver Lund. 

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FC Midtjylland ligner en dansk mester

- Det skal være en sand revanche fra det sidste møde oppe i Nordjylland, siger Lund til klubbens hjemmeside. 

- Det er klart, at nu har vi haft nogle kampe, hvor vi har haft nogle halve præstationer, så nu skal vi se et OB-hold, der er klar fra start til slut.

Læs også:En plads i top 6 er på spil: OB mangler forsvarskrumtap mod AaB

Oliver Lund understreger samtidig, at OB skal passe på med ikke at spille for teknisk fodbold, når vejret er som det er i december måned. 

- Vi skal være modige og disciplinerede i vores forsvarsspil. Derudover skal vi være intelligente fodboldspillere og erkende, at banerne bliver blødere og hurtigere i den her årstid, og det er ikke altid til at spille tiki-taka fodbold.

Læs også:OB'er før vigtig AaB-dyst: Holdet er rigeligt stærkt til top 6

Læs også:AaB-målmand klar til større klub: Jeg er forberedt

Læs også:FCM-boss efter sejr i Brøndby: De skal lugte guld nu