Video : Tipsbladet
Superliga

OB-boss: Hemmingsen har et rigtig godt netværk

Michael Hemmingsen var OB's førstevalg til at afløse Jesper Hansen som sportschef - på grund af sit kendskab til klubben og sit gode netværk.

OB har netop offentliggjort, at Michael Hemmingsen pr. 2. januar bliver klubbens nye sportschef.

Den forhenværende Næstved-træner har tidligere været både spiller og træner i klubben igennem en længere årrække, og det er blandt andet det, der har gjort Hemmingsen til klubbens førstevalg.

Det fortæller bestyrelsesformand Niels Thorborg, som samtidig peger på, at Hemmingsen har et rigtig godt netværk i fodboldverden.

Læs også:Fynsk forstærkning: OB henter målfarlig islænding

- I et interessant felt af spændende kandidater var Michael Hemmingsen vores førstevalg. Ud over at kende klubben, kulturen og omgivelserne fra sine mange år i Ådalen, har han både som spiller og træner vist stor fodboldfaglighed og stærke lederegenskaber. Desuden kender han branchen og har et rigtigt godt netværk, siger Niels Thorborg, bestyrelsesformand i Odense Sport & Event, i en pressmeddelelse og tilføjer:

- Derfor er vi sikre på, at Michael er den rigtige til at bygge videre på det fundament, der er blevet skabt de senere år. Vi har fået udviklet en stærk kultur omkring ligatruppen og akademiet, som skal fortsætte.

- Michael skal naturligvis også fokusere på at udbygge sine og OB’s relationer til relevante agenter, så han i samarbejde med sportsudvalget kan sammensætte den stærkest mulige spillertrup.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Den nuværende sportschef, Jesper Hansen, har fulgt med i processen, og heller ikke han er i tvivl om, at OB har fundet den rigtige afløser.

- Jeg er sikker på, at Michael Hemmingsen har alle de faglige kompetencer, som OB har kigget efter. Hans betydning for OB som spiller var uvurderlig, og jeg synes også, at han som træner har leveret flotte præstationer - senest, da han førte fra Næstved fra 2. division til toppen af 1. division, hvor de var tæt på oprykningskampe til 3F Superligaen. Jeg glæder mig til at se, hvad Michael og OB kan føre det til.

Jesper Hansen stopper selv ved udgangen af januar.

Læs også:Officielt: OB ansætter klubkoryfæ som ny sportschef

Læs også:Hemmingsen: OB er min klub

Læs også:SønderjyskE havde ikke råd til Kanstrup: Så trådte trofast sponsor til