Video : Tipsbladet
Superliga

OB-chef til fansene: Tag en fadøl foran skærmen

OB accepterer udsigten til tomme tribuner og håber på hjemmestøtte fra fansene.

OB-sportschef Michael Hemmingsen vil helst se sit hold spille foran tilskuere men acceptere fuldt ud hjemme-support og tomme tribuner. Det siger han til fyens.dk.

For de danske Superliga-fans kan se langt efter at komme på stadion foreløbigt. Det var den fodbold-mæssige konklusion på statsministerens pressemøde mandag, hvor "større forsamlinger" blev forbudt til og med august. 

Det betyder også, at hvis den afbrudte Superliga-sæson som håbet bliver genoptaget i maj måned, bliver det for tomme tribuner. 

I den plan, ligger der på samme tid også er forslag fra Divisionsforeningen, hvor den nye sæson skal sættes i gang i september - forhåbentlig med tilskuere. 

Først og fremmest handler det om at få ligaen i gang igen, og i OB er der fuld forståelse for den alvorlige situation i Danmark, og sportschef Michael Hemmingsen har sit eget håb til den fynske klubs fans, når sæsonen igen bliver sat i gang. 

- Vi vil jo allerhelst spille med vore fans på tilskuerpladserne. Ingen tvivl om det. Men det er jo usikre tider, og hvis alternativet er, at fansene må følge holdet på tv-skærmen, så må det være sådan. Og så håber vi, at fansene vil tage en fadøl foran skærmen og støtte os på afstand, siger Michael Hemmingsen til fyens.dk

OB hjemsendte både langt de fleste administrativt ansatte og spillertruppen i marts måned for at kunne søge støtte via regeringens hjælpepakker. Med to spillerunder tilbage af grundspillet i Superligaen kan det fynske hold ikke længere nå med i top 6 og må indstille sig på, at det handler om overlevelse, når ligaen igen ruller.