• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Poul Hansen erkender, at Jesper Christiansen kunne været en spændende tilføjelse til OB-truppen i januars transfervindue.

Af Ole Hoffskov

OB sluttede 2011 fremragende af med et uafgjort resultat på udebane mod Fulham i Europa League, men det ændrer ikke på, at efterårssæsonen i det store og hele har været en gedigen skuffelse for de sejrsvante fynboer. På trods af onsdagens ene point i London slutter OB på en klar sidsteplads i Europa Leagues gruppe K, og i Superligaen overvintrer holdet på en ottendeplads.

Det har fået klubben til at kigge efter forstærkninger i januars transfervindue, og i den forbindelse er den tidligere FC København-målmand Jesper Christiansens navn dukket op, da OB angiveligt er på udkig efter en ny målmand, da hverken Stefan Wessels eller Mads Toppel har haft noget stort halvår.

Og at Jesper Christiansen kan være på vej til Fyn, bekræftes nu af OB's nyansatte sportsdirektør Poul Hansen.

- Vi skal finde en løsning på målmandsposten, hvor Toppel og Wessels har udløb nu og til sommer. Det kan også være, at de begge fortsætter, men det er ikke realistisk. Jesper Christiansen kunne godt være interessant, men det kunne mange andre også, siger Poul Hansen til TV3+.

Jesper Christiansen har tidligere spillet for OB. Fra 1998 til 2000 var det i den fynske hovedstand, at målmanden tjente til dagen og vejen.