Video : Tipsbladet
Superliga

OB-keeper vinder ny Superliga-pris

Målmand Oliver Christensen har vundet ny Superliga-pris som Månedens Unge Spiller.

Han er blevet fast mand på holdet i OB, og han er også målmand for det danske U21-landshold.

Og nu kan Oliver Christensen også kalde sig Månedens Unge Spiller i Superligaen.

Læs også:Startopstillinger: Kent Nielsen dropper flere spillere til mødet med OB

Det er den fynske klub, der på Twitter selv offentliggør, at OB-keeper Oliver Christensen har vundet den nye pris, Superligaen har indført.

Oliver Christensen, der har spillet alle otte Superliga-kampe for OB i denne sæson, har spillet fem kampe i august, og i de fem kampe blev målmanden blot passeret to gange. De to scoringer faldt i udekampen mod FC Nordsjælland, og ellers formåede den 20-årige fynbo at holde buret rent i de resterende fire kampe.

Læs også:Ung OB-keeper drømmer om lang fremtid i klubben

Mandag aften skal målmanden så forsøge at holde Silkeborg IF fra fadet, når OB gæster Søhøjlandet og Silkeborg i Superligaens sidste kamp i 9. runde.

Der er kampstart 19.00, og Oliver Christensen er med fra start.

Læs også:OB-målmand drømmer om Liverpool: Det har altid været min yndlingsklub

Læs også:Kent Nielsen før OB-gensyn: Har ikke noget behov for at vise mig

Læs også:OB og Horsens jagtede Luijckx: Jeg kunne ikke smutte ud af bagdøren