Video : Tipsbladet
Superliga

OB klarmelder groggy Tingager til SIF-kamp

Frederik Tingager var forbi Holbæk Sygehus i nat for at få undersøgt nyrerne efter et sammenstød med Teemu Pukki og Sten Grytebust.

Frederik Tingager fik et kraftigt slag på nyren, da han stødte sammen med Teemu Pukki og Sten Grytebust i OB's kamp mod Brøndby IF i søndags, men forsvarsspilleren rejste sig og spillede videre, selv om der i første omgang blev markeret udskiftning fra fynboernes lægestab.

Efterfølgende har Tingager imidlertid været plaget af skader, og i nat var han en tur forbi Holbæk Sygehus for at få undersøgt diverse komblikationer efter sammenstødet. De viste heldigvis, at der ikke er noget alvorligt, og derfor kan den høje midstopper spille allerede på fredag, når OB møder Silkeborg IF på udebane. Det skriver OB på klubbens hjemmeside.

Frederik Tingager er tilbage på træningsbanen i Ådalen i morgen.