Superliga

OB præsenterer Schoop

OB henter teknisk stærk offensivspiller hos FC Fyn.

OB præsenterer Jacob Schoop som ny spiller i klubben.

Den 22-årige teknisk dygtige offensivspiller kommer på en fri transfer fra naboerne fra FC Fyn. hvor han har været en af de bærende kræfter i flere år.

Jacob Schoop, der også kan bruges på kanten, har af flere omgange været et emne i flere Superliga-klubber, ligesom hollandske klubber tidligere også havde et godt øje til den unge kreatør.

På trods af nedrykning med FC Fyn formåede Jacob Scoop at vise sit talent frem med flere målgivende afleveringer og fem scoringer i den seneste sæson.

Signingen af Jacob Schoop skal formentlig ikke ses som en direkte forstærkning men mere som en gardering til førsteholdet.

- Det er en ung, dynamisk spiller, som har spillet i FC Fyn og gjort det rigtig godt. Han har nogle rigtig gode fodboldmæssige kvaliteter: god boldføling, god i det korte pasningsspil, god oplægger, venstrebenet, og han sparker også udmærket på mål. At han så også er både ung og fynsk er blot en fjer oven i hatten, siger træner Henrik Clausen til OB's hjemmeside.

Kontrakten mellem parterne løber i to år.