Video : Tipsbladet
Superliga

OB-talent har fået "positiv feedback" fra Gladbach

Mathias Jørgensen er netop hjemvendt fra sin træningslejr med tyske Borussia Mönchengladbach, og der var positive tilbagemeldinger.

Han er utvivlsomt er stort talent i Superligaen. Og snart kan han blive det i Bundesligaen.

Mathias Jørgensen er netop kommet hjem fra sin træningslejr med den tyske storklub Borussia Mönchengladbach.

OB-talentet blev inviteret med til Spanien at den tyske klub, der har fuld ham i lang tid. Og selvom Jørgensen selv ikke har fået nogen tilbagemelding i forhold til, om han kan begynde at finde passet frem igen, så har han en god fornemmelse i kroppen.

- Jeg har ikke fået så meget at vide igen, men det er ingen hemmelighed, at de roste mig meget for min indsats og min disciplin omkring det hele - og de synes, jeg er rigtig spændende. Så der var en meget positiv feedback, siger Mathias Jørgensen til BT.

Det er også nogle fine gloser, tyskernes sportsdirektør Max Eberl har sat på den unge offensivspiller.

- Han er ikke en klassisk nummer ni, men han har andre kvaliteter, et stort potentiale, masser af fart og en god målnæse, siger han til det tyske medie Fohlen Hautnah.

Mathias Jørgensen har i sin første Superligasæson spillet 13 kampe og scoret to mål.