Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner lover bronze-duel til det sidste

OB, Esbjerg fB eller måske Brøndby IF? Duellen om årets bronzemedaljer tager til, men vi får meget mere spænding, lover OB-træner Jakob Michelsen.

En Superliga-duel mellem Esbjerg fB og OB. Det lyder baseret på de seneste mange sæsoner ikke som en egentlig medalje-duel, men det var det i den grad, da de to hold tørnede sammen på Blue Water Arena tirsdag aften.

Med 0-0 i det vestjyske er spændingen dog fortsat total. Et resultat der dog er et meget godt billede på, at tingene langt fra er ved at falde på plads.

Det vurderer OB-træner Jakob Michelsen:

- Bronzekampen bliver helt tæt. Jeg sagde allerede inden mesterskabsspillet, at det ville ændre sig 100 gange, hvilket hold der var i teten, og det vil det stadig komme til, siger Michelsen til Jydske Vestkysten.

Jakob Michelsen giver den dog alligevel er skud i forhold til at snævre topfeltet lidt ind:

- FCN skal selvfølgelig ramme en rigtig god stime for at nå tredjepladsen, men kampen mellem Esbjerg, Brøndby og os bliver tæt til det sidste, og den skal have et skud, lyder det.

Lige nu har Esbjerg fB tredjepladsen med 46 point. OB har 45 pinde, mens Brøndby har 43.