Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner om top-seks: Det bliver et hundeslagsmål

OB-cheftræner Jakob Michelsen forventer en tæt kamp om de sidste pladser i top seks.

OB startede Superliga-sæsonen ud på vaklende vis, men efter en fornem afslutning på efteråret er OB nu kun et enkelt point fra det forjættede land, top seks. 

Top seks giver ikke blot adgang til at spille med om mesterskabet og de europæiske pladser, det sikrer dig også en sæson mere i landets bedste fodboldrække. Derfor vurderer Jakob Michelsen, at kampen bliver hård. 

- Tre pladser er givet, for FCK, FCM og Brøndby skal nok komme med. Så vi er otte hold, der kæmper om tre pladser. Det bliver et tæt hundeslagsmål. Vi har vel 50 procents chance for top-6, men den dårlige start jagter os stadig, så med den in mente vil jeg være slemt tilfreds, hvis det sker. Det skal være målet, siger Jakob Michelsen til ritzau

Jakob Michelsen tilføjer desuden, at han mærker en stor sult på Fyn for at nå top seks for første gang i otte år. 

OB tager hul på forårssæsonen søndag aften, når FC København venter kl 18.00.