Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner: Vi bliver udfordret hurtigt og direkte

Kent Nielsens tropper kommer til at møde hurtigt og direkte spil fra Hobro IK, og det skal de være klar på.

I sidste uge stod OB over for et fysisk stærkt AC Horsens-mandskab, hvor det blev til en kedelig 0-0. Nu venter der det fynske mandskab en helt anden udfordring, når de hjemme tager imod Hobro IK på søndag.

- I forhold til vores seneste kamp mod Horsens, så kommer vores forsvarsspil ikke til at bære præg af ligeså mange og ligeså store fysiske udfordringer. Vi bliver udfordret mere på hurtigt og direkte omstillingsspil, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Selvom Pål Alexander Kirkevolds målstime er stoppet, er han den vigtigste spiller at dæmme op for i de 90 minutter.

- Vi skal have dyb respekt for Kirkevold, der kom på tavlen i 11 kampe i træk og lavede 13 mål i dem – det er enestående, at en spiller kan gøre det. Det understreger hans kvalitet og hans igangværende sæson, så vi har naturligvis fokus på hans venstreben.

- Derudover skal vi være beredt på deres hurtige omstillinger med Quincy Antipas, ligesom Danny Olsen har et blik for at gøre sine medspillere gode med bolden – det skal der lukkes ned for, siger Nielsen.

OB og Hobro IK spillede uafgjort 1-1 i det første møde i sæsonen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.