Jacob Barrett Laursen er ikke med, når OB gæster Randers FC onsdag.

OB skal forsøge at cementere deres førsteplads, når de onsdag tager en tur til Randers. Til den lejlighed har Kent Nielsen udtaget sin trup, og her er der kun en ændring i forhold til det hold, der slog netop Randers FC i den forgangne spillerunde.

Det er nemlig Jacob Barrett Laursen, der glider ud af truppen, efter at han er blevet opereret for blindtarmsbetændelse. Rasmus Jönsson er heller ikke med, men han er begyndt at træne med igen.

Det fortæller Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Jacob Barrett er kommet godt igennem sin operation for blindtarmsbetændelse, og han har været en tur i Ådalen og hilse på. Vi håber han kan træne lidt med mod slutningen af ugen. Rasmus Jönsson har været syg de seneste dage, men han var tilbage i dag, lyder det fra cheftræneren.

Det bliver den kun 17-årige Mathias Jørgensen, der erstatter Barrett Laursen i truppen.

Kent Nielsen har udtaget følgende 18 spillere:
1. Thomas Mikkelsen
2. Kenneth Emil Petersen
4. Ryan Johnson Laursen
5. Joao Pereira
6. Jeppe Tverskov
8. André Rømer
11. Casper Nielsen
13. Sten Grytebust
14. Jens Jakob Thomasen
15. Nicklas Helenius
16. Julius Eskesen
19. Mikkel Desler
21. Mathias Greve
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Mohammed Fellah
28. Anders K. Jacobsen
35. Mathias Jørgensen


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO