Video : Tipsbladet
Superliga

OB'er med magisk efternavn: Det er jo fed omtale

Tarik Ibrahimagic er vandt til at høre sammenligningerne med Zlatan Ibrahimovic, og han synes selv, det er sjovt at få omtale på sit navn alene.

Der er både et strejf af Ibrahimovic og magi over Tarik Ibrahimagic' efternavn. Han er vant til, at folk kommer med en bemærkning, og efter han er blevet Superliga-spiller, er det bare sjovt, at det har fået noget ekstra opmærksomhed, siger han til Stemmer fra Ådalen.

Ibrahimagic er født og opvokset i Odense, men har ligesom Zlatan Ibrahimovic bosniske rødder. Den 19-årige OB'er debuterede for førsteholdet i forrige Superliga-runde mod AGF, så han er kun lige ved at slå igennem i fodbold-Danmarks bevidsthed.

Læs også:OB'er hitter i udlandet: Det har været overvældende at opleve

Derfor kan han nok godt regne med, at hans navn får mere opmærksomhed i årene, der kommer. Men han tager det heldigvis pænt.

- Det udtales Ibrahimagic med hårdt G. Det er jo bare mit efternavn fra min fars side, så jeg er ikke den første i rækken. Der er nok 100 før mig. Men når der er en svensker med bosniske rødder, der har gjort det så godt, og man har hans første del af efternavnet, og der så kommer noget magic på bagved, som folk siger, så er det lige pludselig interessant.

Læs også:Holdkammerat om OB-debutant: Han ville passe godt ind i Ajax

- Men jeg ved ikke, om det havde været lige så interessant, hvis Ibrahimovic ikke havde opnået det, han har opnået. Men det er jo fed omtale. Men jeg vil hellere bedømmes på banen end på mit efternavn, siger Tarik Ibrahimagic til Stemmer fra Ådalen.

Midtbanemanden har som nævnt spillet en enkelt kamp for Superliga-holdet. Han har desuden optrådte for OB's reserver og for U19-mandskabet, der topper ligaen og er på vej mod et dansk mesterskab.

Læs også:Michelsen har kun 17 spillere klar: Forklaringer lyder som undskyldninger

Læs også:Endnu et talent får chancen på OB's førstehold: Scorer grimme mål

Læs også:Table of Justice: AGF er tophold i Superligaen - Brøndby ude af top 6

Læs også:Superligaens bedste: Esbjerg synker til bunds