• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Officielt: Dalgaard solgt til Heerenveen

Officielt: Dalgaard solgt til Heerenveen
Illustration

Thomas Dalgaard kan officielt kalde sig Heerenveen-spiller.

Af Ole Hoffskov

Thomas Dalgaard har siden nedrykningen til NordicBet Ligaen haft et stort ønske om at forlade Viborg, og i dag er ønsket endelig gået i opfyldelse for sidste sæsons Superliga-topscorer. Torsdag eftermiddag er han blevet præsenteret i den hollandske storklub Heerenveen, hvor han skal afløse islændingen Alfred Finnbogason, der i sidste sæson blev topscorer i Æresdivisionen.

Angriberen har underskrevet en tre-årig kontrakt med Heerenveen.

- Jeg har haft en fantastisk tid i Viborg. Det har uden tvivl været de bedste år i min karriere, og selvom nedrykningen i sidste sæson er et skår i glæden, så har hele opholdet i Viborg været en stor personlig succes for mig, siger Thomas Dalgaard i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Jeg har haft et ønske om at prøve noget større, og jeg synes, de seneste tre-fire uger har været meget stressende for mig. Det har man måske også kunnet læse i pressen, men jeg er kun et menneske, og jeg har måske sagt nogle dumme ting, som jeg gerne vil undskylde overfor byen og fansene. Deres opbakning har betydet meget for min karriere, og Viborg FF vil altid have en stor plads i mit hjerte, men jeg håber også, at folk forstår, at det her er en drøm, der går i opfyldelse for mig.

I Viborg ønsker man Thomas Dalgaard alt det bedste i Holland og glæder sig samtidig over den handel, man har indgået med Heerenveen.

- Vi er meget stolte af, at vi i Viborg kan sælge en spiller til en klub i en af de større europæiske ligaer. Thomas Dalgaard har været en unik spiller for Viborg, der har leveret rigtig mange mål i den tid, han har været i klubben. Han er en spiller med en utrolig træfsikkerhed og et målinstinkt, som man ikke ser hos ret mange spillere. Vi ønsker ham held og lykke, og håber alt det bedste for ham på sit nye eventyr i Holland, udtaler sportschef Ole Nielsen.

Thomas Dalgaard nåede at score 50 mål i 75 kampe for Viborg.

Superliga

Mere Superliga

Fokus