• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Officielt: Sommertestkampe udskydes - Hareide færdig som landstræner

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

UEFA har netop meddelt, at alle landskampe i juni udskydes.

Af Kenneth Jensen

Det danske landshold stod til at spille to testkampe i juni, hvor Norge og Sverige var modstanderne, men de kampe bliver ikke spillet.

Fodboldforbundet UEFA har valgt allerede nu at aflyse alle landskampe, der skulle være spillet i juni, og dermed kan det også endegyldigt siges, at Åge Hareide har været i spidsen for Danmark for sidste gang.

Læs også:DBU-direktør: Vi har sendt landstrænere hjem

Ligesom herrernes EM-slutrunde er blevet skubbet et år, er diverse ungdomsturneringer og i løbet af sommeren blevet udskudt. Samtidig kommer der hverken kvinde-EM eller herre U21-EM i sommeren 2021 - de turneringer er blevet skubbet til sommeren 2022, fordi der er EM og OL i sommeren 2021 i stedet.

Ifølge DBU er det den rigtige beslutning.

Læs også:Erik Rasmussen afslører: Dårligt forhold til Vendsyssel-formand

- Vi står i en ekstraordinær krise i det danske samfund og i det meste af Europa. DBU har fra start bakket op om de danske myndigheders beslutninger og anbefalinger og vi bakker også op om UEFA’s beslutninger, der er både ansvarlige og fornuftige. Folkesundhed er altid vigtigere end fodbold, og vi skal ikke risikere, at fodbold bærer smitte videre rundt i samfundet. Det er naturligvis ærgerligt, at vores landshold ikke skal spille foran vores mange danske fans i juni, men det er en nødvendig beslutning, siger DBU's administrerende direktør, Jakob Jensen, til unionens hjemmeside.

Åge Hareide nåede 42 landskampe i spidsen for Danmark. Han vandt 21, spillede 18 uafgjort og tabte bare tre.

Læs også:Ærgerlig på Hareides vegne: Sportens verden kan være uretfærdig

Læs også:Ekspert giver sit bud: Sådan stiller Hjulmand op med landsholdet

Læs også:Norges landstræner må ned i løn

Superliga

Mere Superliga

Fokus