Officielt: Thomas Thomasberg skifter til Randers
Foto: Lars Rønbøg /Getty Images
Superliga

Officielt: Thomas Thomasberg skifter til Randers

Hobro bekræfter nu, at Thomas Thomasberg forlader klubben. Men det kan tænkes, at det først bliver 1. oktober, han rykker.

Randers FC har plukket træner Thomas Thomasberg i Hobro IK.

Det erfarede Nordjyske tidligere torsdag, og nu er nyheden blevet bekræftet af Hobro IK.

- Thomas har leveret et godt stykke arbejde som cheftræneri Hobro IK, og derfor er det naturligt, at der kommer tilbud fra andre klubber. Det er selvfølgelig ærgerligt for os, men sådan er gamet, og vi har fuld respekt for Thomas’ beslutning. Det er hverken første eller sidste gang, at vi sender en træner med sportslig succes videre til en anden klub, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke helt smertefrit, så at sige. Klubben er i gang med at finde en ny træner, men da Thomas Thomasberg er ansat på en funktionæraftale, har han et opsigelsesvarsel frem til 1. okotober. Derfor lander han som udgangspunkt først i Randers-jobbet den 1. oktober.

- Vi har netop indledt arbejdet med at finde en ny cheftræner, og den proces vil vi gerne have så meget tid og ro til at udføre som muligt. Derfor har vi besluttet at lade Thomas fortsætte som cheftræner senest frem til den 1. oktober, hvor opsigelsen træder i kraft, eller indtil en ny cheftræner er klar til at overtage tøjlerne. Thomas har altid været involveret i de sportslige strategiske beslutninger i klubben, men den del af jobbet fratager vi ham nu, forklarer Jens Hammer Sørensen.

Det kan dog sagtens tænkes, at Jens Hammer Sørensens udtalelser kommer som et udtryk for, at klubben ønsker en økonomisk kompensation for at slippe Thomasberg nu. Om det er i Randers' interesse at betale, må man vente og se.

Selv siger Thomas Thomasberg.

- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har været, og stadig er, ekstremt glad for at være i Hobro IK både som træner og som menneske, men jeg har modtaget et interessant tilbud fra en anden klubmed et stort potentiale, og det tilbud har jeg valgt at takke ja til, siger han.

Thomasberg har været træner i Hobro siden januar 2017.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.