Onuacho om straffesparket: Han holdt mig fra starten af kampen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Onuacho om straffesparket: Han holdt mig fra starten af kampen

For Paul Onuachu er der ingen tvivl om, at der var straffespark til ham.

FC Midtjylland vandt søndag aften med 3-0 over AC Horsens i Superligaen, hvor midtjyderne spillede 11 mod 10 efter kampens 36. minut. Her havde FCM's Paul Onuachu en finger med i spillet, da han gik i græsset i feltet, hvorefter Mads Juel Andersen fik sit andet gule kort i kampen. Derefter scorede Jakob Poulsen på straffesparket. 

For Onuachu selv var der dog ingen tvivl om, hvad der skulle dømmes. Det fortalte han i et interview umiddelbart efter slutfløjt til Eurosport 2.

- Jeg synes, det er et straffespark, fordi han holdt fast i mig fra kampens start. Det blev givet, og jeg synes, der var straffespark. 

Det første gule kort var Paul Onuacho også indblandet i, da han stod med Mads Juel Andersen i forbindelse med et hjørnespark, hvor dommeren løste det med at give begge et gult kort. 

- Jeg ved ikke, hvorfor han skulle have det andet gule kort, da vi bare kæmper om bolden. Derimod tænker jeg, at det første gule var i orden, lyder det fra Onuachu.

FC Midtjylland er efter sejren på en delt tredjeplads, hvor de har to point op til FCK og AaB, der deler førstepladsen.