• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Robin Ettinger-Erichsen

Ophævede tidligere i dag: Niels Bisp stopper karrieren

Tidligere på dagen fik Niels Bisp Rasmussen ophævet sin kontrakt med Silkeborg, og nu stopper forsvarsspilleren sin karriere helt.

Af Robin Ettinger-Erichsen

Det kom tidligere i dag ud, at Silkeborg IF og Niels Bisp Rasmussen har stoppet deres samarbejde. Historien stopper dog ikke der. Niels Bisp har valgt helt at lægge støvlerne på hylden.

Den 23-årige forsvarsspiller, der kom til Silkeborg i juli måned på fri transfer fra Vejle, nåede kun at spille to pokalkampe for Silkeborg. Netop den manglende spilletid har været en årsag til, at karrieren som professionel fodboldspiller nu er helt slut.

Læs også: Silkeborg ophæver kontrakten med midtstopper

- Det kan da godt være, at beslutningen om at stoppe ikke var kommet lige nu, hvis jeg spillede hver weekend, men det er ikke en beslutning, som er taget i skuffelse hen over en nat, siger Niels Bisp Rasmussen til Vejle Amts Folkeblad.

Når fremtiden ikke længere byder på fodbold på højeste plan, vil Niels Bisp Rasmussen i stedet bruge sin tid på at hellige sig et studie. Hvilket ved han dog ikke endnu, og derfor skal han i første omgang have et job, så det økonomiske plan er på plads.

Tidligere i karrieren lå det i kortene, at Niels Bisp kunne få en god fodboldkarriere. Han blev i 2009 kåret som årets U17-talent af DBU, men den helt store udvikling udeblev. Derfor er det nu en uddannelse og ikke fodbold, der fremover får den 23-åriges opmærksomhed.

Superliga

Mere Superliga

Fokus