Video : Tipsbladet
Superliga

Opstillinger SJE-AGF: Teenagere får chancen på begge hold

Så er vi klar til at give dig startopstillingerne til rundens sidste Superliga-kamp, der står mellem SønderjyskE og AGF i nedrykningsspillets Gruppe 1

SønderjyskE skal forsøge at revanchere det forsmædelige nederlag på 1-4 til Vejle i seneste runde, og skal samtidig forsøge at udnytte AC Horsens dårlige form til at komme ind i top to i nedrykningsspillets Gruppe 1.

Det kræver dog en sejr over gruppeduksen AGF, som med tre point kan slå et hul på ni point ned til den frygtede tredjeplads, hvilket vil sende dem ufattelig tæt på garanteret overlevelse i Superligaen. Der er derfor masser på spil for begge hold, når det går løs på Sydbank Park i Haderslev kl. 19:00.

Træner Glen Riddersholm havde på forhånd gjort det klart, at unge Peter B. Christiansen ville starte i stedet for Mart Lieder, og den kun 19-årige angriber er ganske rigtigt med fra start hos hjemmeholdet. Derudover er Marco Rojas sendt på bænken til fordel for Eggert Jónsson.

Også gæsterne fra AGF har en teenager med i startopstillingen. Alexander Munksgaard er ikke med i truppen, og i stedet stiller AGF-træner David Nielsen med 18-årige Magnus Anbo fra start på højre back for første gang i Superligaen.

De to hold går derfor på banen med følgende startopstillinger:

SønderjyskE (4-1-4-1): Mielitz - Gartenmann, Pedersen, Luijckx, Marfelt - Ekani - Bah, Rømer, Jónsson, Absalonsen -  Christiansen

Bænken:
Mirkovic (GK), Amankwaa, Jakobsen, Lieder, Juel-Nielsen, Rojas, Simonsen

AGF (4-3-3): Grabara - Anbo, Tingager, Juelsgård, Højer - Amini, Stage, Blume, - Bundu, Mortensen, Ankersen

Bænken:
Whalley (GK), Sana, Guira, Hvidt, Thøgersen, Lunding, Ammitzbøll