Optakt: AaB - Silkeborg IF
Superliga

Optakt: AaB - Silkeborg IF

Hjemmeholdet leder efter sæsonens første sejr, mens Silkeborg leder efter første sejr på udebane i denne sæson. Får et af de to hold held med missionen?

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Aalborg Portland Park
Dommer: Jens Grabski Maae
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #AABSIF #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

AaB:
De leder fortsat efter den første Superliga-sejr i denne sæson i Aalborg, og håbet er, at den kan komme mod Silkeborg, som klubben plejer at have et godt tag på hjemme i Aalborg.

Heldigvis for Morten Wieghorst og tropperne kan AaB glæde sig over, at klubben torsdag aften hentede sæsonens første sejr, hvis vi medregner forlænget spilletid, da Viborg blev sendt ud med et nederlag på 1-5. AaB-sejren var tiltrængt, men kom ikke uden sine kvaler, for først 20 sekunder før afslutningen på kampen udlignede Rolim på et frispark, så det i stedet endte med forlænget spilletid, hvor AaB moste Viborg.

Hvis man derudover skal tage den positive hat på, har AaB altså kun tabt to af syv kampe i dansk fodbolds bedste række, så det handler om lige at få udnyttet de muligheder, man kommer til i kampene, og så skal AaB tage formen fra Viborg-kampen med mod Silkeborg. Så kommer sejrnee også.

Til at sikre, at kuglen bliver sparket i kassen, har klubben hentet Yann Rolim på en lejeaftale, ligesom Pavol Safranko er hentet til, og det bliver spændende at se, om især sidstnævnte kan få sidste fod på bolden og score nogle mål for AaB. Mod Viborg scorede begge nyindkøb, og på tavlen kom også den ellers noget så ufarlige angriber Jannik Pohl, der leverede et skønt indhop, scorede et mål og stod for to assists.

Rasmus Würtz er fortsat ude med skade - det samme gælder Marco Meilinger, Michael Lansing, Oliver Abildgaard og Marco Ramkilde. Jores Okore, der var på bænken pokalkampen torsdag mod Viborg er med i truppen til i aften.

Få odds 1,75 hos bwin, hvis du tror på, at AaB vinder hjemmekampen mod Silkeborg IF, eller få odds 1,87, hvis begge mandskaber scorer i kampen. Klik her.

Silkeborg IF:
Peter Sørensens Silkeborg har indtil videre hentet syv point i syv kampe - to flere end AaB - men på udebane har det haltet noget for holdet, der blot har fået et enkelt point i fire udekampe indtil videre.

Klubben har hentet forstærkninger til bredden sidst i transfervinduet i form af venstre back Gregor Sikosek, der er lejet i Brøndby IF, samt angriber Mate Vatsadze, der har skrevet en kort kontrakt med holdet fra Søhøjlandet.

Til opgøret mod AaB er Peter Sørensen uden den brasilianske angriber "Alex", der er langtidsskadet, ligesom venstre back Gustav Dahl er færdig for 2017. Reservekeeper Peter Friis Jensen har døjet med en skade og er fortsat ikke med, mens Ibrahim Moro er tilbage efter sygdom.

Gustaf Nilsson er også tilbage i truppen og er klar til at give angrebet ekstra tyngde, men det bliver Mate Vatsadze fra start, har Peter Sørensen givet indtryk af.

Mikkel Vendelbo sidder i karantæne.

Karantæne:
AaB: Ingen
Silkeborg IF: Mikkel Vendelbo

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Rinne - Pallesen, Pedersen, Blåbjerg, Ahlmann - Flores, Christensen, Lesniak, Risgård - Pohl, Safranko

Silkeborg IF (4-2-3-1): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Cramer - Moro, Sloth - Skov, Skhirtladze, Okkels - Vatsadze 

Profilen:
Casper Sloth fik blot et år i Aalborg og AaB, inden han skiftede væk fra klubben. AaB-tiden var bestemt ingen succes for Casper Sloth, der flere gange gav udtryk for sin utilfredshed over den manglende spilletid. Nu får han så en chance for at vise sin tidligere arbejdsgiver, at han var værd at satse på, når han sammen med Silkeborg skal forsøge at stække AaB og sikre, at klubben ikke får første sejr i kamp nummer otte.

Vidste du, at...:
Silkeborg IF undgik at spille om nedrykning, da klubben i sidste sæson vandt med 1-0 i Aalborg, efter AaB allerede havde sikret sig i forhold til det farlige nedrykningsspil. Blot to af de sidste 14 Superliga-kampe i Aalborg har SIF vundet. Ni af de 14 kampe har AaB vundet. Så statistikken taler for, at AaB får den sejr, klubben har brug for.

Dom:
Der er ingen tvivl om, at hjemmeholdet AaB har behov for tre point, og der er gode muligheder for, at sejren kan komme mandag aften mod Silkeborg. Hjemmeholdet har som regel et godt tag på Silkeborg, og samtidig har SIF haft det svært på udebane i denne sæson.

AaB har blot tabt to kampe i denne sæson - det kan man have en tendens til at glemme - så det handler om, hvorvidt klubben kan få hul på bylden og få den første sejr. Sportsdirektør Allan Gaarde har handlet og hentet nye spillere, der nu har haft nogle dage på træningsbanen til at forberede sig. Det kan meget vel gavne Morten Wieghorsts mandskab.

Silkeborg skal også forsøge at få point på udebane, hvor det indtil videre kun er blevet til et enkelt point i fire udekampe, det kom efter 1-1 i Randers.

Vi tror, det bliver et tæt opgør, men vi hælder til, at hjemmeholdet endelig får slettet "0" i sejrskolonnen i Superligaen og får tre point på kontoen. 2-1 til AaB er vores bud.

Spil 25 kroner gratis hos bwin på kampen mellem AaB og Silkeborg IF - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: