Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: AaB - SønderjyskE

SønderjyskE har haft fint styr på AaB i de seneste møder - hvordan går det søndag i Aalborg?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Aalborg Portland Park
Dommer: Morten Krogh
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #AABSJE  #sldk

Holdnyt:
AaB:
AaB var nede med 0-1 ude mod FC København men fik med Jacob Blåbjergs overtidsscoring hentet uafgjort i en kamp, hvor chancerne for at score yderligere bestemt var til stede. Alt i alt en glimrende premiere-kamp af nordjyderne, hvor Jores Okore fik vist noget af den styrke, der i sin tid gjorde ham til Premier League-spiller, og også udmærket debut til Kristoffer Pallesen på højre back.  

Nu gælder det sæsonens første hjemmekamp, og selv om Jores Okore måtte udgår af kampen mod FCK, meldes den stærke forsvarsspiller klar til kamp.

AaB må til gengæld fortsat undvære Oliver Abildgaard og Patrick Kristensen med skader. Også Marco Ramkilde samt Robert Kakeeto er på skadeslisten.

SønderjyskE:
0-0 i premieren mod Randers FC i en kamp, hvor nyindkøbet Niki Zimling fik vist, at han skam stadigvæk rummer masser af god fodbold trods en samlet set lidt rodet kamp. Men SønderjyskE fik point og holdt rent bur i målet, hvor der også var debut til tyske Sebastian Mielitz, der ser ud til at have vundet kampen om at blive første-keeper i klubben. 

SønderjyskE er uden de skadede Sakari Mattila og Eggert Jonsson

Karantæne:
AaB: Ingen
SønderjyskE: Ingen

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Larsen - Pallesen, Okore, Pedersen, Ahlmann - Flores, Würtz, Christensen, Thellufsen - Pohl, Risgård

SønderjyskE (4-4-2): Mielitz - Rodrigues, Luijckx, Pedersen, Poulsen - Kløve, Zimling, Zinckernagel, Rømer, Jakobsen - Uhre  

Profilen:
Edison Flores - kantspilleren i AaB - har et potentiale, der er ganske godt, men den lille peruvianer har haft svært ved at vise det kontinuerligt i Superligaen, hvor også en skade i 2016 ødelagde mulighederne. 
I premiere-kampen havde Flores det svært mod FC København, men træner Morten Wieghorst ser ud til at have tiltro til, at Flores kan gøre det bedre end i sin første sæson i den nordjyske klub.

Vidste du, at..:
SønderjyskE har ikke tabt til AaB i de seneste tre Superliga-møder - og de seneste to kampe spillet i Aalborg er blevet vundet med henholdsvis 1-0 og 2-1.

Dom:
AaB spillede godt til i Telia Parken og lykkedes til sidst med at såre FC København. Den succes har helt sikkert gjort godt for selvtilliden i retning af at få offensiven skarpslebet.
SønderjyskEs point mod Randers var ganske fortjent i en kamp, hvor Mikael Uhre sparede sammen til en scoring, der aldrig kom. 

Det bliver lige, begge hold kommer på tavlen, men det slutter 1-1 i Aalborg.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: