• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Optakt: AC Horsens - FC København

FC København skal forsvare førstepladsen i Superligaen på udebane i Horsens.

Af Ole Hoffskov

Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 17.30
Spillested: CASA Arena, Horsens 
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: TV3 Sport 
Hashtag: #achfck

Holdnyt:
AC Horsens:

Bo Henriksens mandskab fik tørre tæsk af FC Nordsjælland i premieren, men det havde holdet rystet af sig, da det gik løs mod Silkeborg i anden runde. AC Horsens vandt en sikker 3-0-sejr, og dermed kunne spillerne synge sejrssangen i omklædningsrummet - noget, der har været lidt langt imellem i 2019.

Nicolai Brock-Madsen skal i Horsens forsøge at finde frem til den angriber, der gjorde ham til en profil i Randers FC, og mod Silkeborg tog han et skridt i den rigtige retning med to mål. Kan Nicolai Brock-Madsen score kontinuerligt i løbet af sæsonen, vil han løse et stort problem i Horsens, der har haft svært ved at opfinde målscorere.

AC Horsens er stadig på udkig efter forstærkning, og klubben har senest lejet forsvarsspilleren Erhan Masovic, der er kommet til fra Club Brugge. Han kan muligvis debutere mod FC København.

Bo Henriksen kan glæde sig over en næsten skadesfri trup.

FC København:
De forsvarende mestre har allerede bragt sig i spidsen af Superligaen. Det tog ikke mere end to runder.

FC København har ikke haft noget nemt startprogram med opgør mod OB og AGF, men det har kastet seks point af sig, og dermed har det været lidt af en ønskestart for Ståle Solbakken og co.

Tirsdag tog FC København hul på Champions League-kvalifikationen, og det skete med en overkommelig opgave i Wales mod The New Saints. FCK vandt en pligtsejr på 2-0 uden for alvor at folde sig ud. Både Rsamus Falk og Pieros Sotiriou blev skadet i Wales, og de bliver ikke klar til Horsens-kampen. Begge spillere ventes ude i et par uger.

FC København må undvære Nicolai Boilesen, Robert Mudrazija og Stephan Andersen i længere tid. 

Karantæner:
AC Horsens: Ingen
FC København: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2):
Lansing - Nymann, Nilsen, Killerich, Lumb - Prip, Jacobsen, Hansson, Thorsen - Frantsen, Brock-Madsen

FC København (4-4-2): Grytebust - Varela, Bjelland, Nelsson, Bengtsson - Skov, Zeca, Stage, Fischer - Wind, N'Doye

Profilen:
Mange er bekymrede for FC Københavns venstre back-position, hvor Pierre Bengtsson lige nu er det eneste alternativ - vel at mærke en Pierre Bengtsson, der bestemt ikke har været god, siden han vendte tilbage til klubben. Bengtsson fik imidlertid oprejsning i seneste kamp mod AGF, hvor han spillede fint og scorede et af sine meget sjældne mål. Kan han fortsætte takterne mod Horsens?

Vidste du, at..
Det mål, Pierre Bengtsson scorede mod AGF, var hans andet for FCK siden tilbagekomsten i 2017. Det første scorede han mod lørdagens modstander fra AC Horsens for snart to år siden, da han sendte et frispark i kassen forbi Jesse Joronen.

Dom:
AC Horsens har haft held med at drille FCK et par gange de seneste par år, og så sent som i sidste sæson lykkedes det Bo Henriksens mandskab at vinde i Telia Parken. Det lykkedes imidlertid også FCK at banke AC Horsens 6-1 i det modsatte opgør, og løverne er naturligvis en klasse over Horsens. Søndag vinder FC København 3-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

OB har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.