Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: AC Horsens - FC Nordsjælland

AC Horsens er ubesejret hjemme men har ikke vundet over FC Nordsjælland i meget lang tid - hvordan går det fredag aften?

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 18.00
Spillested: Casa Arena, Horsens
Dommer: Ikke påsat
På TV: Tv3 Sport 1 
Hashtag: #achfcn #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
AC Horsens:
Inden landskampspausen blev AC Horsens nedlagt af Brøndby IF og har dermed ikke vundet i de tre seneste kampe. Omvendt har holdet kun tabt to kampe i sæsonen og har 11 point på kontoen som nummer fem i tabellen.

På trods af nederlaget til BIF er der fortsat ikke så meget andet at gøre end at lette på hatten for sæsonstarten i Horsens - det er ganske imponerende.

Klubben slap også igennem transfervinduet uden at afgive den ellers ombejlede forsvarskriger Bubacarr Sanneh, der nu kæmper videre i den gule trøje i resten af i hvert fald efteråret.

Ydermere fik AC Horsens en ny angriber ind i Oliver Drost, der er lejet i Vejle Boldklub. Men som udgangspunkt er den 21-årige angriber formentlig tiltænkt en rolle som reserve i den kommende kamp. 

AC Horsens har endnu ikke tabt på hjemmebane, hvor det er blevet til to sejre og en uafgjort, men i den kommende kamp må man fortsat undvære de skadede Lasse Kryger, Peter Nymann og Mathias Nielsen.

Tror du på sejr til FC Nordsjælland får du odds 2.00 hos bwin - klik her.

FC Nordsjælland:
Seks sejre og bare et nederlag til trods for salgene af Ingvartsen, Maxsø og Lobotka - det strider nærmest mod al sund fornuft, hvad FC Nordsjælland har præsteret i sæsonstarten. 

Men ingen kan fjerne hverken point eller det faktum, at FCN har spillet fremragende fodbold og har fortjent placeringen helt i top. FC Nordsjælland agerede også fornuftigt på transfermarkedet, da man hentede FC Helsingør-profilen Mads Aaquist, der kan træde ind og styrke den centrale midtbane i Farum-klubben.

FC Nordsjælland nedlagde senest FC København med hele 3-0 og satte en tyk streg under den aktuelle storform for holdet. Og så hjælper det selvfølgelig gevaldigt, at både Ernest Asante, Emiliano Marcondes og Godsway Donyoh er skarpslebne i angrebet.

Lasse Petry og Pascal Gregor er fortsat ude med skader til opgøret. Nicolai Larsen er i truppen for første gang.

Karantæner:
AC Horsens: Ingen
FC Nordsjælland: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-3-1-2): Joronen - Thychosen, Sanneh, Ludwig, Kortegaard - Mensah, Thorsen, Jacobsen, Okosun - Mehl, Finnbogasson

FC Nordsjælland (3-5-2): Runarsson - Tranberg, Nelsson, Skovgaard - Bartolec, Jensen, Kofod, Pedersen - Asante, Marcondes, Donyoh

Profilen:
Simon Okosun kan være et af de våben, som AC Horsens vil hænge deres hat på i en kamp mod FC Nordsjælland. Den tårnhøje midtbanespiller er helt suveræn på hovedet og vinder stort set i hver spillerunde flest hovedstødsdueller af alle. Han kan komme til at volde FC Nordsjælland problemer, når AC Horsens fremtvinger dødbolde undervejs i kampen.

Vidste du, at..:
AC Horsens har det tungt med FC Nordsjælland som modstander. For i de seneste 12 Superliga-møder har AC Horsens nemlig ikke vundet. Man skal helt tilbage til 2009 for at finde den seneste Horsens-sejr. Og alene i de seneste syv møder har FC Nordsjælland vundet de seks af kampene.
Den samlede Superliga-statistik gør ikke optimismen bedre for AC Horsens, da det i samtlige 23 møder kun er blevet i alt tre Horsens-sejre mod 14 til FC Nordsjælland.

Dom:
AC Horsens har kun lukket et mål ind på hjemmebane, men men al respekt for Lyngby BK, Silkeborg IF og AaB, er den kommende kamp med en modstander fra øverste hylde af ligaen. FC Nordsjælland har i de seks seneste kampe kun i et tilfælde scoret under tre mål, så det er intet tilfælde, at klubben har fire mand i top 10 på topscorerlisten.

AC Horsens forsvarer sig gerne gennem det meste af en fodboldkamp, mens FC Nordsjælland hellere end gerne tager bolden. Derfor ligger kampbilledet da også klart, men AC Horsens-forsvaret vil i den grad blive udfordret af de dygtige boldspillere og hurtigløbere fra FCN, og det kommer næppe til at gå godt i 90 minutter. 

Omvendt bliver AC Horsens-våbnet omstillingerne og dødbolde mod de mange høje spillere på holdet. Men teknikken vinder over fysikken fredag aften, hvor FC Nordsjælland fortsætter med endnu en sejr. Det ender 2-1 til FC Nordsjælland i Horsens.

Spil 25 kroner gratis på kampen mellem AC Horsens og FC Nordsjælland - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Advertisement

Advertisement