Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: AC Horsens - Lyngby BK

Horsens har gang i et svag 2019 og har hårdt brug for en succesoplevelse, når Lyngby BK kommer på besøg. Men kan holdet rejste sig efter ydmygelsen mod AaB?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Casa Arena, Horsens
Dommer: Aydin Uslu
På TV: TV3 Max
Hashtag: #achlbk #sldk

Holdnyt:
AC Horsens:
Bo Henriksen er evig optimist, og det sindelag har han brug for i denne tid. For AC Horsens er inde i en dårlig periode med fire nederlag i de seneste fem kampe. I mandags vandt AaB sågar 5-0 på Casa Arena.

Problemerne række endda længere end bare et par uger tilbage. Holdet har i 21 Superliga-kampe siden årsskiftet hentet bare fire sejre. Pointsnit: 0,76 pr. kamp. Det er kun de sejrsløse oprykkere, Silkeborg IF, der har et lavere gennemsnit.

Horsens har kort sagt præsteret nedrykningstal gennem hele 2019, og hvis det fortsætter, skal holdet holde et vågent øje med nedrykningsstregen. Den er i øjeblikket kun ét point væk.

Den Gule Fare har i løbet af ugen taget afsked med klublegenden Thomas Kortegaard, der indstillede karrieren efter mandagskampen mod AaB. Til gengæld var Ayo Simon Okosun med fra start allerede i samme kamp, kort efter han vendte tilbage til Horsens på en lejeaftale.

Lyngby BK:
Hvis sæsonen slutter med samme stilling som nu, vil de nok være fint tilfredse i Lyngby. Holdet er ganske vist kun to placeringer fra top 6, men hvad lige så vigtigt er: Der er fire pladser ned til nedrykningsstregen.

Senest kom holdet tilbage på sejrskurs efter to nederlag i streg, da det vandt 2-0 mod Randers FC, men der var en smule malurt i bægeret. Anfører Martin Ørnskov udgik med en skade efter bare 22 minutter, og Lyngby er i forvejen tyndt besat på den centrale midtbane. Klubben har ikke meldt ud, om han bliver klar til Horsens-kampen.

André Riel var i første omgang udtaget til den 19 mand store trup til Randers-kampen, men det opgøret begyndte, var han hverken at finde på banen eller på bænken. Det kunne tyde på, at han var tvivlsom, og i givet fald må chancerne for at være klar til den kommende kamp være gode.

Kasper Enghardt sad ude med karantæne, men den har han afsonet nu og vender formentlig tilbage til startopstillingen.

Marcel Rømer blev hentet i SønderjyskE tidligere på ugen, og nyindkøbet skal allerede med til Horsens som 19. mand. Hvorvidt han får spilletid allerede er tvivlsomt.

Lyngby før weekendens spillerunde på ottendepladsen med ni point.

Karantæne:
AC Horsens: Ingen
Lyngby BK: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2): Lansing – Nymann, Kiilerich, Ludwig, Lumb – Prip, Jacobsen, Hansson, Thorsen – Okosun, Brock-Madsen

Lyngby BK (3-4-3): Mikkelsen – Winther, Enghardt, Geertsen – Fosgaard, Ørnskov, Christjansen, Da Silva – Riel, Gytkjær, Nielsen

Profilen:
Nicolai Brock-Madsen har ikke scoret med samme frekvens, efter han kom tilbage til Superligaen, som inden han forlod den. Det er blevet til tre mål i 15 kampe, men til gengæld har han lavet to af Horsens’ fire i denne sæson. Holdet fattes mål, og dem skal førsteangriberen Brock-Madsen levere.

Vidste du, at..:
Horsens og Lyngby har ifølge førstnævntes hjemmeside mødt hinanden 30 gange i Danmarksturneringen siden 1961. De gule har vundet 16 gange, Lyngby otte gange, og seks kampe er endt uden vinder.

Dom:
Kampens udfald er interessant for tabellen. Hvis Horsens taber, sidder holdet fast i bunden, og Lyngby truer samtidig top 6. Omvendt kan Den Gule Fare lægge sig op på siden af søndagens gæster.

Hjemmeholdet er dog inde i en svag periode, hvor det både lukker for mange mål ind og scorer for få selv. Det kommer til at koste igen mod Lyngby, der vinder 2-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: