Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: CASA Arena, Horsens
Dommer: Peter Munch Larsen
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #achrfc #sldk
Holdnyt:
AC Horsens:
Den Gule Fare har på mange måder indledt foråret, som man kunne forvente. FC Midtjylland i første runde var for stor en mundfuld, mens FC Helsingør blev spist på neutral grund i Farum i det seneste Superliga-opgør.
De tre point gør, at AC Horsens holder fast i fjerdepladsen i ligaen, og vi er efterhånden nået til et punkt, hvor det vil være en skuffelse for Bo Henriksens mandskab ikke at kvalificere sig til mesterskabsspillet. Med tanke på, at AC Horsens har ligget i top seks i det meste af sæsonen, må det også siges at være ganske fortjent, hvis det sker.
Opgøret mod Randers FC er af den slags, hvor AC Horsens ikke kan løbe fra favoritværdigheden, og denne forvaltede de godt mod FC Helsingør. Nu skal klubben tage endnu et skridt i den rigtige retning.
Bo Henriksen må se bort fra angriber Kjartan Finnbogason, der afsoner karantæne, mens Jeppe Mehl er skadet. Ayo Simon Okosun døjer med en mindre skade, der ikke bør holde ham ude, mens Thomas Kortegaard har en chance for at misse kampen efter et slag på hoften. Han er dog med i truppen i første omgang.
Randers FC:
Efter en hård skæbne mod FC København i den første kamp fik Randers FC kæmpet sig til et point mod Hobro IK. Kampen var en usandsynlig ringe tilskueroplevelse, men for kronjyderne var det uden tvivl vigtigt at komme på pointtavlen.
Nu skal holdet have en sejr, og det er bekymrende for Randers, at AGF og Lyngby er de eneste hold, man har kunnet slå i indeværende sæson. Det skal blive spændende at se, hvordan fyrtårnene fra AC Horsens bliver håndteret.
Mod Hobro IK var defensiven fin, og efterfølgende slog spillerne ned på, at der blev vist nogle af de rigtige dyder. Det kan man ikke være uenig i. Nu skal det også til at udmønte sig i nogle scoringer. At topscorerne i Randers FC (4 stk.) står noteret for to mål efter 21 kampe er næsten uvirkeligt.
Det lysner på skadesfronten i Randers FC, men hverken Kevin Conboy eller Andreas Bruhn er klar til at spille. Cheftræner Rasmus Bertelsen kan desuden notere sig, at der ikke er nogen spillere i karantæne.
Karantæner:
AC Horsens: Finnbogason
Randers FC: Ingen
Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2): Joronen - Nymann, Tshiembe, Ludwig, Kortegaard - Qvist, Jacobsen, Okosun, Borring - Drost, Hansson
Randers FC (4-4-2): Halldorsson - Thomsen, Enghardt, Agesen, Marxen - Kallesøe, Allansson, Poulsen, Lobjanidze - Kadrii, Mølvadgaard
Profilen:
Der har ikke været mange gode præstationer fra Randers FC i denne sæson, men én af de bedre er kommet fra Saba Lobjanidze. Georgien har scoret to mål, og det gør ham til delt topscorer for klubben, og han er desuden den spiller med flest assists. Lobjanidze kommer frem til chancer i hver kamp, og kan han blive lidt skarpere, bliver han uden tvivl en gevinst for Randers FC. Hans hurtighed kan blive et vigtigt modtræk mod AC Horsens' fysik.
Vidste du, at..:
Der er ingen grund til at forvente mange mål i fredagskampen. I de seneste 11 kampe er der blot i to tilfælde blevet lavet mere end et mål. De to kampe har til gengæld været blandt de seneste tre indbyrdes møder.
Dom:
Randers FC har ikke haft meget at skyde med mod top seks-holdene i denne sæson, og selv om AC Horsens formentlig er det hold, kronjyderne bedst ville kunne slå af topholdene, er hjemmeholdet alligevel store favoritter i fredagskampen. Vi tror på en Horsens-sejr på 1-0.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.