Optakt: AC Horsens - Vendsyssel FF
Superliga

Optakt: AC Horsens - Vendsyssel FF

Første møde mellem Superliga og 1. division om pladsen i landets bedste række. Hvem vinder i Horsens onsdag aften?

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 18.00
Spillested: CASA Arena, Horsens
Slutspil: Playoff - Superliga
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Tv3Sport 1
Hashtag: #achvff  #sldk

Holdnyt:
AC Horsens:
AC Horsens var bedst og havde mest ro på nerverne, da Esbjerg fB blev sendt i 1. division efter to intense kampe. Nu skal arbejdet gøres færdigt over to kampe mod 1. divisionsholdet. Sejren over Esbjerg fB har naturligvis givet en vis ro i AC Horsens-lejren, men med onsdagens hjemmekamp skal der meget gerne skaffes et godt udgangspunkt inden returen søndag i Nordjylland. 

Karantæne-point bliver annulleret, så ingen spillere er i karantæne til kampen. AC Horsens må fortsat undvære Thomas Kortegaard og Mathias Nielsen, men ellers bør der være frit valg for træner Bo Henriksen, der muligvis må have spillere med tunge ben efter kun tre dages pause siden Esbjerg-kampen.  

Vendsyssel FF:
Erik Rasmussens hang længe uden for de sjove pladser i 1. division som følge af slingrende resultater i ligaen, men en stime på syv kampe i træk med fem af dem som sejre, skød klubben sig tilbage i topkampen og havde oven i købet mulighed for at snuppe den direkte oprykning i sidste spillerunde. Men her løb holdet ind i en skuffelse, da Hobro IK vandt med 1-0 og dermed kunne lade champagne-propperne springe. 

I stedet gælder det nu to kampe mod Superliga-holdet, men efter at have rystet Hobro IK-kampen af sig, bør det ikke være mangel på motivation, der præger Vendsyssel-holdet. 

Dog bliver kampen onsdag uden både Thomas Dalgaard og Christian Overby, hvilket er et slag for holdet. Dalgaard har gennem sæsonen leveret 12 mål og Christian Overby har været en vigtig profil for holdet på kanten

Karantæne:
AC Horsens: Ingen
Vendsyssel FF: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2): Clark – Jespersen, Helgason, Sanneh, Møller – Nymann, O'Brien, Gemmer, Hansson  – Finnbogason, Tshiembe

Vendsyssel FF (4-1-4-1): Christiansen - Frantsen, Greve, Henriksen, Sørensen - Opondo, Jacobsen, Okosun, Gouriye - Moses, Leonco

Profilen:
Brasilianske Tiago Leonco er Vendsyssels bomber nummer og fik nettet 13 gange i 1. division. En letbenet teknisk dygtig angriber, der kan skabe chancer på egen hånd. Men han er også type, der af og til spillere mere for sig selv end for holdet, men det er en spiller, der skal holdes øje med - både for AC Horsens-forsvaret plus for tilskuere og tv-kiggere. 

Vidste du, at..:
Vendsyssel FF har overtaget i de interne opgør. Holdene er mødtes ni gange i 1. division - Vendsyssel FF har snuppet fem sejre, mens AC Horsens kun har tre.

Dom:
AC Horsens har erfaringen - dels fra Superligaen og dels fra play-off-kampen. Den skal de gøre brug af i form af tålmodighed og coolness, hvilket var en af årsagerne til, at Esbjerg fB blev besejret.

AC Horsens kommer til at møde et Vendsyssel-hold, der i Erik Rasmussen-stil gerne vil presse højt og spiller meget fremad. Det passer udmærket for AC Horsens, der aldrig har haft noget i mod at lade modstanderne have bolden. Men hvem har så kvaliteten? AC Horsens viste den mod Esbjerg, men Vendsyssel blev dukket i Hobro. 

AC Horsens bør kunne sætte sig igennem og vise forskelle på Superliga og 1. division. AC Horsens vinder kampen 2-0