Optakt: AC Horsens - Viborg FF
Superliga

Optakt: AC Horsens - Viborg FF

AC Horsens er bagud 3-0 efter det første møde. Er det en umulig mission for hjemmeholdet, eller kan de skabe overraskelsen?

Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag klokken 20.00
Spillested: CASA Arena, Horsens
Slutspil: Playoff - Superliga
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #achvff#sldk

Holdnyt:
AC Horsens:
Det gik slet ikke som håbet i den første playoff-kamp, hvor AC Horsens-svaghederne blev udstillet. Holdet har ganske svært ved at komme frem til de store chancer, og når forsvaret fortsat ikke har den fornødne kølighed, er det op ad bakke. 

Nede med 3-0 efter den første kamp, ser det mere end svært ud, for er der noget, AC Horsens gennem sæsonen ikke har været gode til, er det at skabe kampene. Men tirsdag aften går det bare ikke at lade Viborg have bolden og lure på kontrastødene, for så dør kampen med det samme. AC Horsens er tvunget frem, og det kan næste ikke gå hurtigt nok. 

Spørgsmålet er, om der er noget på holdet der rigtigt tror på et comeback her, eller om tankerne allerede er fremme ved den afgørende playoff-runde, hvor den samlede taber må forlade Superligaen.

AC Horsens får både Jonas Gemmer og André Bjerregaard tilbage fra karantæne men må se bort fra Delphin Tshiembe, der netop skal afsone karantæne. Hallur Hansson blev skiftet ind i det første opgør, og mon ikke, han er klar til en plads i startopstillingen igen efter sine mindre skade.

Viborg FF:
Man skal ikke sælge skinnet, før bjørnen er skudt, og den er de helt med på i Viborg. Med 3-0-sejren er holdet så godt som sikker på at undgå direkte nedrykning, men arbejdet skal gøres færdigt tirsdag aften. 

Viborg FF kan gå på banen i vished om, at det denne gang er AC Horsens, der skal frem, hvilket kommer til at give plads til omstillinger, hvor Serge Deblé og Søren Frederiksens hurtige fødder kan sørge for den bare ene scoring, der til tage den sidste energi ud af Horsens-spillerne. Scorer Viborg bare et mål, skal AC Horsens score fem gange for at vinde samlet. 

Søren Frederiksen er tilbage fra karantæne, så det ser godt ud for Viborg FF, der kan stille i stærkeste opstilling. 

Karantæne:
AC Horsens: Delphin Tshiembe 
Viborg FF: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2): Clark - Nymann, Helgason, Sanneh, Møller - Hansson, Gemmer, O´Brien, Mehl - Bjerregaard, Finnbogason

Viborg FF(4-4-2): Viitala - Pallesen, Moberg, Reese, Thorsen - Kamper, Jakobsen, Grønning, Frederiksen - Deblé, Curth

Profilen:
Så er det nu, at Kjartan Henry Finnbogason skal løfte sit hold som klubbens topscorer. Den islandske angriber har nettet otte gange i sæsonen - men kun efter nytår. Den 30-årige angriber har kun nettet tre gange i sine 15 starter - de fem af scoringerne er kommet i de i alt 16 indskiftninger gennem sæsonen. Men skal AC Horsens have en chance for at overraske Viborg FF, kræver det skarphed fra blandt andre Finnbogason. 

Vidste du, at..:
AC Horsens resultater i Superligaen efter årsskiftet tæller syv nederlag, tre uafgjorte og bare to sejre. Til sammenligning har Viborg fem sejre, fire uafgjorte og kun tre nederlag.  

Dom:
Det ligner en komplet umulig opgave for AC Horsens, der skal angribe og angribe kampen igennem mod et hold, der har ganske glimrende kontra-våben. Det korte af det lange er, at det ikke bliver nogen succes for hjemmeholdet, der må indstille sig på to drabelige playoff-kampe om den direkte nedrykning. Viborg kontrollerer sig igennem kampen, der slutter 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe og form: