Optakt: AGF - FC Midtjylland
Superliga

Optakt: AGF - FC Midtjylland

AGF kan genvinde syvendeplads, og FC Midtjylland kan lægge sig op på en andenplads i sæsonens første Glen Riddersholm-derby.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #agffcm #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
AGF:
Det har været et tema i AGF i både sidste og denne sæson, at holdet har svært ved at præstere stabilt godt. I sidste uge brugte Glen Riddersholm den metafor, at de er gode til at grave et dybt hul for dem selv og fylde det op med lort. Det vil sige, at når holdet endelig er på rette spor, ødelægger de det for sig selv.

Nu er AGF igen på rette vej, efter 4-1-nederlaget til Randers FC blev afløst af en 2-1-sejr ude mod Superligaens førerhold, FC Nordsjælland. Derfor skal det blive spændende at se, om holdet graver videre på det hul, det tog et par spadestik til i pokalnederlaget mod FC Fredericia, eller om det igen rejser sig efter en kæmpe skuffelse.

Mod FCN vendte Kasper Junker tilbage til banen, efter han havde siddet ude siden begyndelsen af august måned, og mod Fredericia fik han lidt over en time på banen. Spørgsmålet er så, om han gjorde det godt nok til at spille sig på holdet mod FC Midtjylland. 

Hvad angår skader, er Alexander Juel Andersen fortsat ukampdygtig i et par uger endnu, og Michael Zacho bøvler med et springerknæ. Ingen af de to ville dog formentlig have startet på banen, hvis de havde været klar.

AGF ligger før opgøret på tiendepladsen i Superligaen med 11 point.

Tror du, at FC Midtjylland kan tage en svær udesejr i Aarhus, kan du spille det til odds 2.30 hos bwin - klik her

FC Midtjylland:
Det ser ud til, at Jess Thorup har tænkt sig at gå planken ud med den nye formation, der fungerede så godt i 5-1-sejren over Hobro IK i sidste runde. Han har i hvert fald gjort det klart, at han stillede i en stærk opstilling i pokalkampen mod Greve, så hans spillere kunne øve sig på 3-4-3. Det gik meget godt; Thorup og co. vandt 7-0. Klubben har også på sin hjemmeside bragt en video med assistenttræner Lars Knudsen, der forklarer, hvorfor trænerteamet har valgt at skifte system.

Så vidt formationen, nu til dem, der skal udgøre den. Også Jess Thorup kan vælge på de fleste hylder, når han skal udtage sine spillere til kampen. Der er ingen karantæner, og unge Rasmus Nicolaisen er eneste mand på skadeslisten.

Janus Drachman er desuden tilbage i truppen, efter han afsonede karantæne mod Hobro i sidste runde, mens også Bozhidar Kraev atter er kampklar. Alexander Sørloth var syg i pokalkampen mod Greve, men er blevet frisk til AGF. TIl gengæld er Jonas Borring og André Rømer ude med skader.

FC Midtjylland går ind til femtepladsen med 16 point. Holdet kan lægge sig op på andenpladsen i Superligaen med en sejr.

Karantæne:
AGF: Ingen
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:
AGF (4-4-2): Jovanovic – Mikanovic, Kanstrup, Juelsgård, Møller – Spelmann, Amini, Guira, Ankersen - ”Duncan”, Sana
FC Midtjylland (3-4-3): Hansen – Korcsmar, Hansen, Novak – Nissen, Poulsen, Sparv, Dal Hende – Hassan, Sørloth, Wikheim

Profilen:
Den bliver todelt denne gang, for vi ved ikke, hvilken af de to høje angribere, FC Midtjylland stiller med, men uanset om det bliver Sørloth eller Onuachu, bliver det en formstærk spiller. Begge scorede hattrick i deres seneste kamp, mod henholdsvis Hobro og Greve, og begge ser ud til at kunne score i hver kamp. AGF-forsvaret får sig noget af en opgave uanset hvad.

Vidste du, at..:
Resultaterne mellem AGF og FC Midtjylland har det med at komme i stimer. AGF har ikke tabt i fire kampe til Glen Riddersholms gamle klub, og før det vandt FCM fem gange i streg. Spørgsmålet er, om tiden er inde til endnu et stimebrud.

Dom:

Det er nok begrænset, hvor meget man skal lægge i AGF's pokalnederlag til FC Fredericia, da der var skiftet ni spillere i forhold til sejren over FC Nordsjælland, men den forgangne uge har vist det, vi i virkeligheden godt vidste: AGF kan på sine gode dage slå hvem som helst og på sine dårlige tabe til hvem som helst.

Denne gang kan AGF dog næppe tryne modstanderen fysisk, som de gjorde dygtigt mod FC Nordsjælland, og vi tror på, at FC Midtjyllands gode form bærer holdet igennem. 1-2 til de midtjyske gæster.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: