Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Brøndby IF - AaB

Brøndby skal nu bruge hjælp for at blive dansk mester.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Slutspil: Mesterskabsspillet
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: Canal 9
Hashtag: #BIFAAB #SLDK

Holdnyt:

Brøndby IF:
Av, av, av. Det kan bare ikke siges på andre måder. Brøndby var foran 2-0 med bare få minutter igen af opgøret mod AC Horsens, og med en sejr kunne Brøndby selv afgøre mesterskabet med en sejr over AaB mandag. Det endte 2-2, og nu skal FCM smide point, mens Brøndby skal vinde, for at mesterskabet kan lande på Vestegnen.

Det er noget af et slag for Brøndby, der efterhånden har haft flere matchbolde og for en uge siden kunne afgøre mesterskabet med en sejr hjemme over Midtjylland. Nu skal klubben i stedet håbe, Horsens også kan tage point fra FCM i Herning.

Alexander Zornigers opgave bliver at samle spillerne op og sikre, at de går ud og vinder kampen over AaB, så man i det mindste har givet sig selv muligheden, skulle det ende med et pointtab til FCM.

Jan Kliment er ude med en skade, men ellers er det en skadesfri Brøndby-trup, der møder AaB. Det er dog ikke utænkeligt, at Alexander Zorniger må ryste posen, hvis han mener, der er spillere, der ikke er, hvor de skal være. Fysisk og mentalt.

AaB:
0-0 spillede AaB hjemme mod FC Nordsjælland, og Morten Wieghorsts mandskab har ikke just sprudlet i denne sæson, hvor man har scoret 37 gange i 35 kampe. En 0-0 kamp mod offensive FC Nordsjælland er også et fint bevis på, at der ikke var så meget god bold frem i banen.

Nu spiller holdet så sidste kamp - en svær udekamp mod Brøndby - og her skal AaB-holdet forsøge at gå på ferie med en god fornemmelse i maven. Det kræver en god præstation, og så kan der også være point i kampen.

Senest var Patrick Kristensen, Kasper Pedersen, Oliver Abildgaard, Magnus Christensen, Robert Kakeeto, Marco Ramkilde og Wessam Abou Ali alle ukampdygtige. 

Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (4-3-1-2)
: Rønnow - Larsson, Arajuuri, Röcker, Jung - Fisker, Nørgaard, Tibbling - Mukhtar - Pukki, Wilczek

AaB (4-5-1): Rinne - Børsting, Okore, Blåbjerg, Ahlmann - Kusk, Würtz, Risgård, Lesniak, Thellufsen - Pohl

Profilen:
Frederik Rønnow spiller sin sidste kamp for Brøndby. Keeperen har leveret flotte præstationer for de blå-gule, og målmanden kan krone sin Brøndby-tid med et mesterskab, men det kræver altså hjælp fra Horsens, som Rønnow tidligere har spillet i.

Vidste du, at...:
Det er ikke en statistik, der er relevant for AaB eller isoleret set denne kamp, men FC Midtjylland har vundet de seneste otte hjemmekampe mod AC Horsens, hvilket trods alt ikke er specielt god læsning for Brøndby-fans, der skal have Horsens til at tage point i Herning.

Dom:
Er Brøndby ramt mentalt? Spørgsmålet er relevant, efter man smed en sikker sejr og nu også har smidt serveretten over til FCM, der er tæt på at blive kronet dansk mester.

For Brøndby vil det være en dobbelt-nedtur, hvis man ikke går på banen og besejrer AaB - ligegyldigt, hvordan det går i Herning. Der skal ganske enkelt tre point på kontoen, og så må man krydse fingre for et godt resultat i Herning.

AaB har heller ikke meget at spille for - vi tror på en forholdsvis sikker Brøndby-sejr. 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: