Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland
Superliga

Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland

Topopgør i Superligaen, hvor førerholdet Brøndby får besøg af nummer, tre FC Nordsjælland. Det bliver formentlig både målrigt og dramatisk.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Sandi Putros
På TV: 3+
Hashtag: #BIFFCN #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

Brøndby IF:
Hjemmeholdet Brøndby vandt før landskampspausen med 1-0 mod ærkerivalerne fra FC København. Tilmed i Telia Parken. Og dermed er Alexander Zornigers mandskab hele 11 point foran de sidste par sæsoners vinder af Superligaen.

Og nu får Brøndby så muligheden for at sætte endnu en konkurrent til vægs i toppen af Superligaen, hvor Kasper Hjulmands FC Nordsjælland gæster Vestegnen.

Hjemmeholdet fører aktuelt Superligaen med et enkelt point mere end FC Midtjylland, mens FC Nordsjælland er tre point efter Brøndby. Så det er en rigtig seks-points-kamp, der venter.

Der er i øjeblikket ikke meldinger om skader i Brøndby, hvor målmand Frederik Rønnow i landsholdspausen måtte sidde ude af den første kamp mod Irland med en mindre skade. Han var dog med i truppen til kamp to og må forventes at være med for Brøndby.

Få odds 2,35 hos bwin, hvis du tror på, at begge hold scorer, og at Brøndby vinder kampen, eller få odds 3,90, hvis Brøndby vinder med et enkelt mål

FC Nordsjælland:
Hele 37 gange har FC Nordsjælland scoret i denne sæson, hvor Kasper Hjulmands mandskab har været overraskende gode trods salg af nøgleprofiler denne sommer i form af Andreas Maxsø, Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka.

Afløserne er måske ikke lige så gode med bolden, men så kan de noget andet, og de er yngre og med et stort potentiale, og man må bare tage hatten af for det arbejde, der bliver leveret i Farum-klubben, hvor de næste allerede i en ung alder får erfaring.

I front har Emiliano Marcondes og Ernest Asante scoret masser af mål, og på midtbanen har Mathias Jensen storspillet og leveret stærke præstationer. Mads "Mini" Pedersen er nu også vendt tilbage efter en pause med en skade, så han kan flyve op og ned i venstre side.

Til opgøret er FC Nordsjælland uden Patrick Mtiliga, der sidder ude med karantæne, mens Godsway Donyoh er færdig for resten af efteråret.

Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
FC Nordsjælland: Patrick Mtiliga

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (4-3-1-2): Rønnow - Larsson, Arajuuri, Röcker, Jung - Halimi, Nørgaard, Tibbling - Mukhtar - Pukki, Kliment

FC Nordsjælland (3-4-3): Runarsson - Skovgaard, Nelsson, Tranberg - Bartolec, Kofod, Jensen, da Silva - Asante, Marcondes, Pedersen

Profilen:
Emiliano Marcondes var et varmt emne i Brøndby IF denne sommer, hvor interesserede klubber kunne indgå en kontrakt med spillere, hvis aftale med klubben løber ud ved årsskiftet. Men Marcondes valgte et skifte til det engelske og Brentford, så nu handler det for den offensive profil om at komme fra Danmark på en god og positiv måde og med masser af selvtillid. Det kan så altså gå ud over Brøndby, som han ikke var så langt fra at skifte til.

Vidste du, at...:
Der er som regel masser af mål, når de to offensivt-spillende hold mødes i Brøndby. Tre, fem, tre og fire mål er der blevet scoret i de sidste fire kampe mellem de to mandskaber i Brøndby, så det dufter af en herlig omgang offensiv fodbold.

Dom:
Hjemmeholdet er favorit til opgøret, men det bliver interessant at se, hvordan de to mandskaber ryster landskampspausen af sig. Begge hold har haft flere profiler i aktion, og det måske skal nogle af spillerne lige ind i rytmen igen.

Vi tror på et målrigt og tæt pågør, som hjemmeholdet lige akkurat vinder. 2-1 til Brøndby.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.