Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Brøndby IF - Vendsyssel FF

Hjemmeholdet har vundet fire kampe i træk og har fundet formen, mens udeholdet omvendt har tabt fire af de seneste fem kampe.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: 3+
Hashtag: #bifven #sldk

Holdnyt:
Brøndby IF:
Fire sejre i træk har Alexander Zornigers mandskab hentet i Superligaen, og dermed er Brøndby IF oppe som nummer tre i dansk fodbolds bedste række. Klubben har tre point ned til OB på fjerdepladsen, men der er  stadig 11 point op til FC Midtjylland, der ligger nummer to.

Trods den seneste tids gode resultater er der noget uro, der ligger og ulmer i Brøndby. Dels i snakken om klubbens talentafdeling - Masterclass - og de manglende danskere i Brøndbys startopstilling, dels fordi han så ud til at være i et skænderi med nogle i Brøndbys fanafsnit senest, hvor han kom ned for at hilse på efter sejren i Vejle.

Nu er fokus 100 procent på den sidste kamp mod Vendsyssel, og det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske med persongalleriet.

Johan Larsson og Uffe Bech ventes at få blomster inden opgøret - begge har udløb i Brøndby - Bechs aftale er en lejeaftale - og det er blevet meldt ud, at de forlader klubben.

Larsson er Brøndby-anfører og har spillet i klubben siden februar 2015.

Brøndby er til opgøret mod Vendsyssel FF uden angriber Kamil Wilczek og midtbanespiller Dominik Kaiser, der begge sidder i karantæne, og på skadesfronten er Kevin Mensah fortsat ukampdygtig, mens Nikolai Laursen og Jens Martin Gammelbys også sidder over. Uffe Bech er dog tilbage i truppen.

Vendsyssel FF:
Et enkelt point i de seneste fem kampe er det blevet til for Superliga-oprykkerne, der ligger tredjesidst med 16 point for 19 kampe - det er samme pointantal som Hobro IK, der ligger sidst.

Til opgøret mod Brøndby er træner Jens Berthel Askou uden Jakob Hjorth, der sidder ude med en hjernerystelse, mens også Marcus Solberg, Mads B. Mikkelsen, Daniel Christensen og Mikkel Frankoch er ukampdygtige.

Også Vendsyssel kan sige farvel til en spiller. Brandao har udløb, og det kan således blive brasilianerens sidste kamp for Hjørring-klubben.

Karantæne:
Brøndby IF: Kamil Wilczek og Dominik Kaiser
Vendsyssel FF: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (4-1-2-1-2): Schwäbe - Larsson, Arajuuri, Röcker, Jung - Radosevic - Vigen Christensen, Tibbling - Mukhtar - Erceg, Bech

Vendsyssel FF (3-4-3): Flø - Juel Andersen, Fischer, Kaltoft - Svenningsen, Knudsen, Wohlgemuth, Brandao - Jensen, Czajkowski, Thorsteinsson

Profilen:
Brøndbys Johan Larsson har været et fantastisk aktiv for de blå-gule, siden han skiftede til klubben fra Elfsborg i Sverige. Han er stort set aldrig skadet og passer perfekt til den måde, Brøndby spiller på. Men han er også 28 år og har nu muligheden for en stor aftale et andet sted, så det ligner umiddelbart, at det bliver kaptajnens sidste kamp for Brøndby.

Vidste du, at..:
32-årige Michael Tørnes er reservekeeper i Vendsyssel FF, og han har faktisk en lang fortid i Brøndby, som han spillede for fra 2006 til 2013. I alt nåede målmanden 69 Superliga-kampe for Brøndby IF.

Dom:
Hjemmeholdet er i god form, ligger i toppen af Superligaen og har en af Superligaens bedre trupper, mens udeholdet er i dårlig form, ligger i bunden af rækken og har en noget svagere trup end hjemmeholdets.

Alt peger på, at det bliver en sejr til hjemmeholdet, og det tror vi også, det ender med.

Selv om Kamil Wilczek er ude for hjemmeholdet, ender det med en sejr til klubben fra den købnehavnske Vestegn. 3-0 til Brøndby.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: