Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

Esbjerg fik tre uhyre vigtige point med deres seneste sejr over OB, men er det nok til at kunne slå Brøndby, som har vundet fire af deres seneste fem kampe?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00.
Spillested: Blue Water Arena, Esbjerg
Dommer: Michael Johansen
På TV: Canal 9
Twitter: #EFBBIF #sldk

Holdnyt:

Esbjerg fB:
Esbjerg tog tre ekstremt vigtige point, da de torsdag slog OB på udebane med 1-0 på et straffesparksmål af Jesper Jørgensen. Dermed er Esbjerg ikke længere bundholdet i Superligaen, fordi de har overhalet både Viborg og OB. 

I de seneste fire kampe har angriberen Robin Söder været en del af fire mål. Han scorede to gange i hjemmebanekampen mod AaB, var efterfølgende uden indflydelse i 3-0-nederlaget til Silkeborg, men i kampen efter mod FC Nordsjælland udlignede han efter 90 minutter. Og i kampen mod OB fremtvang han det straffespark, som Jesper Jørgensen eksekverede. 

Frem mod kampen mod Brøndby må Colin Todd se bort fra tre spillere, som også var ude af opgøret mod OB grundet skader. Det drejer sig om Jeppe Andersen, Kevin Mensah, Nikolaj og Hagelskjær, der alle er ude indtil 2017. Casper Nielsen udgik i sejren mod OB, men det vides ikke, hvor længe han er skadet.

Brøndby IF:
En arbejdssejr over Randers i en affære, der lige så godt kunne have været endt uafgjort eller med sejr til Randers, gav tre point til Brøndby, som endte med at sende dem seks point foran både Randers og FC Midtjylland i toppen af Superligaen. Den indskiftede Christian 'Greko' Jakobsen gjorde forskellen for de blågule i Randers.

Dermed tog Brøndby deres femte sejr ud af holdets seneste seks kampe, hvor det kun er et nederlag til OB, der holder dem fra at have vundet seks på stribe.

På skadesfronten er der en målmand, en midtbanespiller og en angriber, der formentlig ikke kommer til at spille mod Esbjerg. Mads Toppel har meniskproblemer, Gustaf Nilsson har brækket næsen og Thomas Kahlenberg er for nylig blevet opereret i hoften.

Karantæne:
Esbjerg fB:
Ingen.
Brøndby IF: Ingen.

Bud på startopstillinger:

Esbjerg fB (4-4-2): Jensen - Brinch, Lund, Nordvik, Lauridsen - Mabil, Jørgensen, Palsson, Paulsen - Söder, Hvilsom

Brøndby IF (4-1-2-1-2): Rønnow - Larsson, Hermansson, Röcker, Crone - Nørgaard - Phiri, Hjulsager - Mukhtar - Pukki, Wilczek

Profilen:
Der er to, der skal fremhæves. Robin Söder og Jonas Jensen. De to har været uhyrlig vigtige for Esbjerg på det seneste, hvor Söder, med stor arbejdsindsats og skarphed foran mål, og Jensen, med mange vigtige redninger og aktioner, har reddet flere point til klubben. Skal Esbjerg have point for tredje kamp i træk, skal Söder formentlig putte en enkelt eller to i kassen, mens Jensen skal stå endnu en formidabel kamp, hvor han kommer til at stå for skud for afslutninger fra Pukki, Wilczek og resten af Brøndbys spillere.

Vidste du, at...:
Esbjerg har mødt Brøndby 21 gange på hjemmebane i Superliga-regi? Heraf har de vundet fem kampe. De har dog kun vundet én hjemmebanekamp siden 2009, så spillere og trænere skal yde en god indsats, hvis det ikke skal blive til en kamp mere uden sejr siden 2009. Samlet i de 21 kampe har Esbjerg tabt syv, mens ni er endt uafgjort.

Dom:
Selvom at Esbjerg fik en utrolig vigtig sejr mod OB og humøret derfor må være højt, så bliver Brøndby for stor en mundfuld for klubben. Gæsterne vil gøre, hvad de kan for at holde trit med FCK og samtidig holde forspringet ned til FC Midtjylland og Randers. En sejr på 3-0 til Brøndby.

Tidligere indbyrdes opgør, form og tabel: