Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Esbjerg fB - FC Midtjylland

Hjemmeholdet vil allerhelst slå FC Midtjylland, der omvendt har brug for tre point i mesterskabskampen.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Blue Water Arena, Esbjerg
Slutspil: Mesterskabsspillet
Dommer: Sandi Putros
På TV: Canal 9
Hashtag: #efbfcm #sldk

Holdnyt:
Esbjerg fB:
Det er en hård start på slutspillet, Esbjerg-spillerne får. Holdet lagde ud med at møde FC København i Parken, og nu følger det op med en hjemmekamp mod mestrene fra Midtjylland. Det gode er, at der meget lidt pres på dem.

For oprykkerne har allerede opfyldt sæsonens altoverskyggende mål, at overleve, og selv om cheftræner John Lammers siger, at de nu går efter bronzemedaljerne, er der ingen, der forlanger ham fyret, hvis det mislykkes.

Selv om den vestjyske sikkerhed har taget brodden af nødvendigheden af at få point, burde motivationen være der alligevel. FC Midtjylland er formentlig det hold, fansene allerhelst vil slå, og det fornemmer de nok også nede på banen.

Her kommer Rodolph Austin givetvis til at spille, efter han sad over i seneste runde med karantæne. Heldigvis, fristes man til at sige på Esbjergs vegne, for hans afløser, Jeppe Brinch, fik en advarsel mod FCK og har selv karantæne denne gang.

Det samme har Lasha Parunashvili, der blev udvist i runde 26. 

FC Midtjylland:
De fleste læsere af tipsbladet.dk ved nok godt, at FC Midtjylland vinder de fleste af sine kampe, men nogle gange er det en god idé lige at dvæle tingene for at lade pointen synke helt ind: I de seneste 25 Superligakampe har mestrene bare tabt én gang.

Så selv om spillet ikke altid glider så nemt for FC Midtjylland, og selv om de ikke har vundet mere mere end ét mål i 2019, har de en evne til at få point i næsten hvilken som helst kamp. Det kan være guld værd. Bogstavelig talt.

Den slags er der også brug for, for FCM har et stramt program i denne tid. Holdet spillede pokalsemifinale mod OB onsdag aften, søndag følger Esbjerg-kampen, og i løbet af påsken venter kampe mod OB igen, FC København og Brøndby IF inden for seks dage.

Onsdag sad Rasmus Nicolaisen, Zsolt Korcsmar, Kristian Riis og Artem Dovbyk  ude med skader, og det gør de også søndag eftermiddag i Esbjerg.

Karantæne:
Esbjerg fB: Jeppe Brinch, Lasha Parunashvili
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:
Esbjerg fB (4-5-1): Højbjerg – Anyembe, Austin, Halsti, Lauridsen – Holse, Brink, ”Lungi” Sørensen, Kauko, Kristensen – Yakovenko

FC Midtjylland (3-4-3): Hansen – Hansen, Scholz, Sviatchenko – Andersson, Evander, Poulsen, Dal Hende – Mabil, Onuachu, Wikheim

Profilen:
Mens det kollektive pres på Esbjerg er lettet med en plads i top 6, er der pres på Yuri Yakovenko i angrebet. Han ser ud til at have vundet pladsen foran Adrian Petre, men han er nødt til at levere varen, hvis han vil beholde trænerens gunst. Det gælder først og fremmest om at score mål, hvilket holdet har kæmpet med i denne sæson, og søndag kommer Yakovenko i menneskehænder hos Sviatchenko, Hansen og Scholz.

Vidste du, at..:
Der har været et par pokalsejre i mellemtiden, men i næste uge er det ni år, siden Esbjerg slog FC Midtjylland i Superligaen. Dengang lagde Kian Hansen op til Jesper Langes sejrsmål til 2-1 fem minutter før slutfløjt.

Dom:
Det er selvfølgelig en ubekendt faktor, at FC Midtjylland går ind til opgøret efter en vigtig pokalkamp onsdag aften, men truppen burde være bred nok til at håndtere både den fysiske og mentale udfordring. For FCM har brug for tre point for at holde presset på FCK i toppen af rækken.

Dermed bliver buddet herfra også end midtjysk sejr på 0-2.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: