Optakt: SønderjyskE - FC København
2017-02-19 09:00

Superligaen starter med et brag, når FCK og Brøndby tørner sammen i en ægte topkamp i Telia Parken. Hvem vinder slaget om hovedstaden?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 13.30
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: TV3+
Hashtag: #fckbif #sldk

Få tipsbladet.dks spilforslag til Superligaen - klik her.

Holdnyt:
FC København:
De danske mestre havde en fornem optakt til søndagens derby, da holdet torsdag aften vandt 2-1 på udebane over PFC Ludogorets i Europa League. FC København har vaklet i testkampene, men beviste altså, at de er, hvor de skal være, da det virkelig gjaldt. Uros Matic debuterede for FCK i kampen i Bulgarien, og han ligner en stærk signing af Ståle Solbakken og co..

FCK topper Superligaen med 11 point ned til netop Brøndby, så præcis som i de "gamle dage" er der tale om et lokalopgør og et topopgør i samme pakke - naturligvis med FCK som favoritter.

FC København må se bort fra Danny Amankwaa og Nicolaj Thomsen mod Brøndby. Sidstnævnte har foden i gips efter en operation tidligere på måneden, mens Amankwaa træner med igen. Erik Johansson afsoner karantæne. Fraværet af den svenske forsvarsspiller betyder formentlig, at Jores Okore starter inde ved siden af Mathias "Zanka" Jørgensen i forsvaret. FCK har til gengæld fået Benjamin Verbic hurtigt klar igen efter et vrid i foden i sidste uge. Det er dog usikkert, hvor stor en rolle han evt. kommer til at få i søndagens derby. 

Brøndby IF:
Brøndby IF havde travlt i transfervinduet, så der er mange nye spillere, der kan komme i aktion for de blå-gule i Superliga-premieren mod FC København. Interessant er det ikke mindst, hvem der skal afløse Andrew Hjulsager på midtbanen - Frederik Holst eller Zsolt Kalmar? Det skal også blive spændende at se, om Svenn Crone beholder sin venstre back, eller om Gregor Sikosek får pladsen. Cheftræner Alexander Zorniger har bekræftet over for Tipsbladet, at Hjörtur Hermannsson bliver Bekedikt Röckers makker i det centrale forsvar lige som i efteråret, og dermed må Paulus Arajuuri formentlig vente på sin debut.

Brøndby har set overbevisende ud i testkampene med fire sejre i fem kampe, men med til historien hører, at de blå-gule ikke er blevet nær så hårdt matchet som FC København. Ikke desto mindre har holdet scoret mange mål, og Teemu Pukki og Kamil Wilczek ser fortsat skarpe ud.

Thomas Kahlenberg og Kevin Mensah er ukampdygtige, men ellers har cheftræner Alexander Zorniger en bred trup til rådighed.

Karantæne:
FC København: Johansson
Brøndby IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Zanka, Okore, Augustinsson - Falk, Matic, Kvist, Toutouh - Cornelius, Santander

Brøndby (4-3-1-2): Rønnow - Larsson, Hermannsson, Röcker, Sikosek - Nørgaard, Kalmar, Phiri - Mukhtar - Pukki, Wilczek

Profilen:
Brøndby kommer til at stå over for Danmarks klart bedste forsvar, så det er vigtigt, at den blå-gule offensiv slår til, når muligheden byder sig. For det kommer den ikke til så ofte. Teemu Pukki og Kamil Wilczek har begge vist i denne sæson, at de har mål i støvlerne, men der skal også være en mand til at sætte dem i scene. Den mand bliver først og fremmest Hany Mukhtar. Den velspillende tysker får en absolut nøglerolle for Brøndby søndag, hvor han også skal bevise, at han kan gøre en forskel mod Superligaens bedste. 

Vidste du, at..:
Brøndby IF har blot slået FC København to gange i de seneste 14 kampe. Begge gange har Jakob Kehlet passet fløjten - han dømmer også i Telia Parken søndag eftermiddag. 

Dom:
Det hører til sjældenhederne, at det for alvor bliver målrigt, når FC København og Brøndby tørner sammen. Det bliver det formentlig heller ikke søndag. FCK har fordel af hjemmebane, men til gengæld nyder Brøndby-spillerne godt af at være mere friske i bentøjet. Gæsterne kommer uden tvivl til at presse FCK i momenter af kampen, men det bliver alligevel FCK, der trækker det længste strå. Mestrene vinder 1-0 og udbygger føringen i Superligaen.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvor god er Christian Eriksen lige nu?

SUPERLIGA-VIDEO