Optakt: FC København - FC Vestsjælland
Foto: Polfoto
Superliga

Optakt: FC København - FC Vestsjælland

FC København har aldrig tabt til FC Vestsjælland, der kommer til Parken med et forstærket mandskab efter transfervinduet. Kan Michael Hansens tropper drille FCK, der kæmper en hård kamp for at hente FC Midtjylland?

Kampfakta:
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Kenn Hansen
Kampstart: Søndag klokken 17.00
På tv: Canal 9
Twitter: #fckfcv

Holdnyt:
FC København:
Ordkrigen er slut. Nu skal fødderne på banen tale.

Der er hårdt pres på de danske vicemestre før forårets første kamp. FC Midtjylland er stukket afsted med et forspring på otte point, og FCK vil have guldet. Derfor skal der point på kontoen, og i en kamp mod et mandskab, der ligger under nedrykningsstregen i Superligaen, skal FCK sejre.

FCK har både hentet breddespillere og startopstillingsspillere i form af Kevin Foley, Björn Sigurdarson og Ludwig Augustinsson, og det skal supplere den trup, der allerede i sommer fik tilgang af ni spillere.

Der er ingen undskyldninger, og omgivelserne er optimale med nyt græs og en næsten skadesfri trup. Kun de tre point gælder for FC København, der fortsat må undvære Kris Stadsgaard og Bashkim Kadrii.

FC Vestsjælland:
Den nedrykningstruede klub har med sportsdirektør Jacob 'Gaxe' Gregersen i spidsen i den grad taget udfordringen op og har været én af de mest aktive spillere på det danske transfermarked.

Fire spillere er kommet til i form af Eggert Jonsson, Apostolos Vellios, Osama Akharraz og Jukka Raitala, mens navne som Danni König og Jonas Thomsen er smuttet, så papiret er det en forstærk trup, der kan se frem til forårets 16 skæbnerunder.

Det efterlader cheftræner Michael Hansen med forstærkninger til alle kæder, og det skal blive interessant at se, om eksempelvis Vellios kan fortsætte den fine målform fra træningskampene med fire mål. Bagerst skal der lukkes til efter et efterår, hvor klubben med 31 indkasserede scoringer toppede den tabel.

FCV må desuden undvære anfører Henrik Madsen, Thomas Villadsen, Anders Randrup og Michael Lumb, der alle er ude med skader.

Karantæne:
FC København: Ingen
FC Vestsjælland: Ingen

Superliga-form:
FC København: U-U-V-V-V
FC Vestsjælland: T-T-T-T-U

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Andersen – Høgli, Zanka, Antonsson, Augustinsson – Gíslason, Amartey, Toutouh, Jørgensen - Cornelius, Sigurdarson 

FC Vestsjælland (4-4-2): Mikkelsen - Raitala, Kure, Bozga, Østli - Nymann, Jonsson, Dal Hende, Kristiansen - Vellios, Festersen

Vidste du, at...:
Møderne med FC Vestsjælland har de seneste år markeret specielle anledninger for FC København. I august 2013 var det Ståle Solbakkens comebackkamp som træner i FCK, og i december samme år skød Marvin Pourié sejren hjem til københavnerne med sit hidtil eneste Superliga-mål for klubben i opgøret mod FC Vestsjælland.

Dom:
FC København skal ordentligt i gang, og det kommer de mod et FCV-mandskab, som de traditionelt set spiller tætte kampe. Superligaens nummer to vinder 1-0.