Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: FC København - Silkeborg IF

Silkeborg IF skal forsøge at få bugt med en træls udebanestatistik på en af de vanskeligste udebaner i Danmark mod FC København.

Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 18.00
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: Canal 9
Hashtag: #fcksif #sldk

Få en bonus på 1.000 kroner hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
FC København:
Formkurven peger op for FC København, som kommer nærmere og nærmere et udtryk, man kan genkende fra sidste sæson. Senest blev det til en knusende sikker 4-0-sejr over FC Helsingør, som løverne ikke levnede skyggen af chance. En gennemført præstation og meget FCK-agtigt.

Målene blev sat ind af angriberne Pieros Sotiriou og Andrija Pavlovic, og kan FC København først få gang i angrebsduoen, bliver løverne for alvor en svær størrelse. Defensiven ser bedre ud, og Carlos Zeca ligner en markant forstærkning på midtbanen.

I tabellen er FC København nu a point med Brøndby IF og fire point efter topholdet FC Nordsjælland. 

Ståle Solbakkens drøm om en skadesfri trup har imidlertid stadig lange udsigter. Nicolaj Thomsen er blevet skadet igen, og Mikael Antonsson må også sidde udenfor i en længere periode. Desuden er Federico Santander og Erik Johansson langtidsskadede, mens Youssef Toutouh døjer med lyskeproblemer.

Peter Ankersen er tilbage fra karantæne, men han afløses i straffeboksen af William Kvist.

FC København varmede op til opgøret mod Silkeborg IF med en sikker 3-0-sejr over Skive IK i DBU Pokalen. 

Hvis du tror, at FC København vinder begge halvlege i lørdagens kamp, kan du spille på det til odds 3.00 hos bwin - klik her

Silkeborg IF:
Peter Sørensens mandskab er to forskellige hold, om de spiller ude eller hjemme. På eget kunstgræs på det nybyggede Jysk Park er Silkeborg en svær størrelse, mens holdet har det noget vanskeligere, når bussen kører væk fra Søhøjlandet. Silkeborg har hentet et point ude og ni point hjemme.

Derfor venter der uden tvivl en svær opgave i Telia Parken lørdag aften.

Silkeborg besejrede senest OB med 1-0 og spillede en rigtig god defensiv kamp. Især Jens Martin Gammelby gjorde det godt, og han skal også nok få en masse at se til mod FC København. Sejrsmålet blev scoret af Mate Vatsadze, som er til en vanskelig eksamen i SIF dette efterår.

Tirsdag afholdte Silkeborg IF generalprøve ved at tæve Kjellerup med 6-0 i DBU Pokalen, og især Mate Vatsadze og Gustaf Nilsson imponerede i opgøret med to scoringer. Det skal blive spændende at se, hvem af de to Peter Sørensen vælger som starter mod FCK. Umiddelbart kunne det ligne et opgør, der egner sig bedre til lange Gustaf Nilsson end den mindre Vatsadze.

Gustav Dahl og Alex er på skadeslisten, men reservekeeper Peter Friis Jensen er tilbage i truppen efter sin skadespause, og så er Gregor Sikosek i truppen, selv om han måtte udgå mod OB for en uge siden.

Desværre for Peter Sørensen og Silkeborg er Mikkel Cramer ude i minimum et par måneder, efter han er blevet ramt af en meniskskade.

Karantæner:
FC København: Ingen
Silkeborg IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Lüftner, Vavro, Boilesen - Kusk, Gregus, Zeca, Verbic - Sotiriou, Pavlovic

Silkeborg IF (4-2-3-1): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Sikosek - Moro, Skytte - Skov, Skhirtladze, Petersen - Nilsson

Profilen:
Rigtig mange øjne har været rettet mod Carlos Zeca, som bestemt også har fået en god start i FC København, men det har en anden nyerhvervelse, Denis Vavro, så sandelig også, og det er gået lidt mere under radaren. Slovakken har passet sine defensive pligter fint, og han ligner en spiller, der kommer til at lave en del mål i forbindelse med dødbolde. Måske scorer han sit første mod Silkeborg IF?

Vidste du, at..:
Silkeborg IF har meget dårlige minder fra Parken. Den seneste Silkeborg-sejr i nationalarenaen daterer sig tilbage til maj 2006. Ved den lejlighed vandt Silkeborg 3-2 - blandt andet takket være to mål af angriberen Kim Olsen.

Dom:
FC København vinder. Og de vinder komfortabelt. Pilen peger op for de danske mestre, og det bliver ikke i Telia Parken, at Silkeborg IF får bugt med en træls udebanestime. Buddet herfra er en sikker 2-0-sejr til FCK.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: