Optakt: FC Midtjylland - AC Horsens
Superliga

Optakt: FC Midtjylland - AC Horsens

Der er højdemeter for alle pengene, når AC Horsens' store drenge gæster FC Midtjyllands store drenge.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #fcmach #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
FC Midtjylland:
FC Midtjylland har meldt sig ind i mesterskabskampen, både ved at sige det højt i medierne og ved at vinde en masse på det sidste. Det var ganske vist ikke lige så overbevisende mod SønderjyskE (1-0) som de foregående 4-1-, 3-0- og 5-1-sejre, men det holdt midtjydernes sejrsstime i live.

Den stime rækken nu over fem kampe, hvis vi tæller pokalopgøret mod Greve med, og det lader til at bekomme Jess Thorups spillere godt at bytte 4-3-3 ud med 3-4-3. FC Midtjylland er blot et enkelt point fra FC Nordsjælland i toppen af Superligaen og kan med en sejr lægge sig midlertidigt i spidsen af tabellen. Og lægge maksimalt pres på de unge nordsjællændere.

Cheftræner Thorup kan op til kampen glæde sig over, at Tim Sparv vender tilbage til holdet, efter han sad ude med karantæne i sidste runde. Her gjorde Jonas Borring og André Rømer begge comeback efter deres skadespauser. De kan være i spil til mere end det ene minut, de begge fik mod SønderjyskE.

I det opgør måtte Rilwan Hassan udgå med det, der skulle vise sig at være en forstuvet ankel, og han er ikke blevet klar til Horsens-kampen. Det er Simon Kroon heller ikke. Han pådrog sig en hjernerystelse for to uger siden og var ikke med i sidste weekend. Det samme gælder Rafael van der Vaart, der i sidste uge måtte på sygehuset, hvor også han fik konstateret en hjernerystelse.

Derudover er Alexander Munksgaard og Rasmus Nicolaisen begge skadet og kommer ikke i kamp.

Tror du på midtjysk hjemmesejr, kan det spilles til odds 1.36 hos bwin - klik her

AC Horsens:
Bedst som det begyndte at ligne, at AC Horsens’ gode sæsonstart var en tilfældighed, efter holdet ikke havde vundet i halvanden måned, svarede holdet igen på fornem vis. Syv point i de tre seneste kampe er glimrende, omend modstanderne har været FC Helsingør, Randers FC og Hobro IK.

Faktisk var Horsens uheldige/udygtige med ikke at vinde i seneste spillerunde mod Hobro, der udlignede til 2-2 i det sidste minut, efter Horsens havde været en mand i overtal i 84 minutter.

Op til Hobro-kampen var der gode nyheder for manager Bo Henriksen, der kunne indlemme Peter Nymann i en kamptrup for første gang i denne sæson, og som kunne give Thomas Kortegaard 19 minutter på banen. Han havde kun fået to minutter i det foregående opgør efter sin skade.

Lasse Kryger var dog ikke finder klar til truppen, selv om Henriksen før kampen sagde, at han ”ser også ud til at nærme sig.” Han har åbenbart ikke nærmet sig nok, da han ikke var en del af den trup, som Henriksen udtog før kampen. Også den langtidsskadede anfører, Mathias Nielsen, og Bjarke Jacobsen er ude.

Bo Henriksen og co. ligger nummer fire i Superligaen med 20 point før runden 13.

Karantæne:
FC Midtjylland: Ingen
AC Horsens: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (3-4-3): Hansen – Korcsmár, Hansen, Novak – Nissen, Sparv, Poulsen, Dal Hende – Wikheim, Onuachu, Sørloth
AC Horsens (4-4-2): Joronen – Thychosen, Sanneh, Ludwig, Kortegaard – Mensah, Thorsen, Okosun, Qvist – Hansson, Finnbogason

Profilen:
Bubacarr Sanneh blev ganske vist sat og grundigt af, da Pål Kirkevold scorede for Hobro i sidste runde, men stopperen gjorde skaden god igen med et mål. Det var hans fjerde i sæsonen, og dermed er han delt Horsens-topscorer med Finnbogason. Det bliver i det hele taget et interessant luftslag mellem to af rækkens højeste hold.

Vidste du, at..:
Den Gule Fare udgør sjældent en risiko for FC Midtjylland, der blot har tabt ét ud af de seneste 16 indbyrdes opgør. Hjemmeholdet har endda scoret fem mål i alle de tre foregående kampe mod Horsens.

Dom:
Normalt kan man godt frygte for modstandernes forsvar, når Paul Onuachu og Alexander Sørloth stiller til start sammen, for de to er både målfarlige og, lad os være ærlige, nogle lange drenge. Men lige præcis AC Horsens er om nogen kendt for at have mange høje spillere, der kan udfordre den midtjyske luftdominans.

Spørgsmålet er, om Bo Henriksens gulklædte spillere kan få det samme udbytte af dødbolde, som de har været dygtige til hidtil i sæsonen, eller om FC Midtjylland er holdet, der kan stoppe dem. Det kunne man godt forestille sig, især holdets form in mente. Derfor bliver buddet herfra en 3-1-sejr.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: